Søg

Andenpladsen kan sikres

Jesper Klitgaard, 11. februar 2019, kl. 16:35

Landsholdspausen er forbi, og det betyder at der endelig er ishockey på programmet igen. Konkret giver det sig udslag for SønderjyskE ishockey således, at ørnejagt bliver midlertidigt tilladt tirsdag aften i Frøs Arena, når Herlev Eagles gæster det jyske.

Gæsterne ligger i øjeblikket på den ene play-in plads, men har en teoretisk chance for at nuppe den direkte vej i slutspillet. Alene det betyder at de vil give alt hvad de har i sig, men den lille ikoniske forstadsklub har et arbejdsgen dybt indarbejdet i deres DNA, der gør at det aldrig bliver en let kamp mod ørnene.
På det seneste har ambitionerne også lagt vejen forbi Herlev Skøjtehal, hvor en mere langsigtet strategi, hvilket har ført til en 3-årig forlængelse af den nuværende kontrakt med træner Patric Wener. Han skal videreføre det ønske om højere placering hos Herlev, der indtil julepausen også lå til at skulle undgå play-in. Dog måtte de indkassere to nederlag til den direkte konkurrent, Rødovre mighty Bulls, hvilket har gjort, at ørnene nok realistisk set må kæmpe om at komme med i slutspillet.

Sidste år var det SønderjyskE, der måtte kæmpe den hårde kamp om at nå slutspillet, men i år er Mario Simioni’s tropper at finde i den helt anden ende af ligaen. SønderjyskE har spillet stabilt, og i sær det defensive aspekt har fungeret rigtig godt, og der har været langt imellem de store udfald.
Dette gør at SønderjyskE tirsdag aften kan sikre sig andenpladsen i ligaen med en sejr, noget der kan blive vitalt når først slutspillet går i gang.

Spillerne har dog ikke brugt landsholdspausen til at ligge og dovne den på sofaen, men træner intenst op til både kampen mod Herlev og til det kommende slutspil: – Selvfølgelig kommer slutspillet tættere på, men det er ikke sådan at vi nu træner specifikt op mod dette. Vi træner fokuseret med at forbedre aspekter i vores eget spil, og vi kommer ikke til at ændre den måde vi gerne vil spille på, heller ikke når vi rammer den første slutspilskamp fortæller sportschef Kim Lykkeskov forud for mandagens træning.

Han vil være at finde på hans faste plads når den første puck bliver smidt kl 19:00 i Frøs Arena, og der håber han at få selskab af rigtig mange energiske og engagerede supportere, der vil hjælpe med at sikre drengene den flotte 2. plads

Kampsponsor: 


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus