Søg

SønderjyskE møder Aalborg i DM-semifinalerne

Per Jessen, 22. marts 2019, kl. 21:42

Fredag aften faldt sammensætningen af DM-semifinalerne på plads. SønderjyskE møder Aalborg Pirates, og det går løs allerede tirsdag den 26. marts med kampstart kl. 20.30 i Frøs Arena, Vojens.

Rungsted Seier Capitals kunne som vinder af grundspillet vælge modstander blandt Aalborg Pirates og Frederikshavn White Hawks, og da grundspilsvinderne trak Frederikshavn, får SønderjyskE æren af at møde Aalborg. Der spilles bedst af syv kampe, og det første hold med fire sejre er videre til DM-finalerne.

SønderjyskE har hjemmebanefordel og spiller dermed hjemme tirsdag i den første kamp og søndag 31. marts i den tredje kamp. En eventuel kamp 5 og kamp 7 vil også finde sted hjemme i Frøs Arena. I semifinalerne åbner dørene til Frøs Arena allerede 90 minutter før kampstart – og derfor allerede kl. 19.00 på tirsdag.

Du kan allerede nu købe billet til den første og den tredje kamp her:
https://billetto.dk/users/sonderjyske-ishockey

DM-semifinaler
1) Tirsdag 26/3 SønderjyskE – Aalborg kl. 20.30
2) Fredag 29/3 Aalborg – SønderjyskE kl. 19.30
3) Søndag 31/3 SønderjyskE – Aalborg kl. 14.30
4) Tirsdag 2/4 Aalborg – SønderjyskE kl. 20.30
Eventuelt:
5) Fredag 5/4 SønderjyskE – Aalborg kl. 19.30
6) Søndag 7/4 Aalborg – SønderjyskE
7) Tirsdag 9/4 SønderjyskE – Aalborg kl. 19.00 (20.30 tv-kamp)


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus