Søg

En skuffende oplevelse

Kasper Poulsen, 13. april 2019, kl. 22:35

SønderjyskE-Bjerringbro 25-26 (12-16)

SønderjyskE: Celina Hansen 9, Rikke Hoffbeck 6, Ricka Gindrup 3, Emma Kiellberg 3, Fatos Kücükyildiz 2 og Leonora Demaj 2

Dagen var fuld af forventninger og vi havde virkelig glædet os til at få præsteret på banen. Men det blev aldrig dagen hvor vi fik indløst forventningerne og i stedet for blev en lærerig oplevelse, hvor vi trods alt fik vist at man nå rigtig meget, ved at blive ved med at kæmpe.

For det var udeholdet fra Bjerringbro der var mest skarpe denne dag og fik omsat deres chancer til scoringer, mens SønderjyskE alt for mange gange måtte se de gode intentioner løbe ud i ingenting. Angrebsspillet bar i den grad præg af at mange chancer skud blev placeret på stolpen eller ved siden af målet og derfor kunne udeholdet ligeså stille trække fra. De bragte sig i front med 5-2, blev hentet ved stillingen 5-5, men øgede herefter igen og lige pludselig stod der 11-6 på måltavlen. Det var yderst hårdt at komme igennem de første 20 minutter, hvor alt for lidt tempospil fra hjemmeholdets side af, gjorde betingelserne for udeholdet alt for lette.

Bagud med 16-12 ved pausen, var det nu eller aldrig for hjemmeholdet. Starten på 2. halvleg blev ikke den bedste rent angrebsmæssigt og stillingen viste derfor 19-14 efter 35 minutters spil. Men herefter fik hjemmeholdet bedre fat og der kom fart i fødderne og beslutningerne fulgte trop. Man fik reduceret til 19-20 og udeholdet fra Bjerringbro valgte at tage timeout. Via 7 mod 6 spillet fik de igen skabt afstand og bragte sig foran med 23-19. Der blev nu taget en timeout af de lyseblå og herfra blev kampen vendt på hovedet.

Celina Hansen trak et stort læs og sammen med Rikke “Junior” Hoffbeck fik de sammen med holdkammeraterne startet et fremragende SønderjyskE comeback. Md 6 minutter tilbage af opgøret, fik man kontakt ved stillingen 23-23 og lidt senere kunne man bringe sig foran med 24-23. Det blev også til 25-24, men udeholdet havde deres 7 mod 6 spil øverst i kufferten og dette blev trukket frem med stor succes.

Bjerringbros beslutningsproces i de afgørende perioder gjorde forskellen og de kunne derfor trække sig fra kampen som sejrsherre og tage en vigtig sejr med sig hjem. De holdte nerverne i ro og virkede ikke præget af kampens betydning, som måske havde ramt de SønderjyskE piger lidt. Og dermed har Bjerringbro taget stort skridt i forhold til at sikre sig de afgørende oprykningskampe mod Ajax eller Randers HK fra Dame Ligaen.

Intet er dog afgjort endnu og onsdag aften venter 2. kvalifikationskamp mellem de 2 mandskaber. Uafgjort eller sejr til hjemmeholdet sender Bjerringbro videre. Mens en SønderjyskE sejr betyder en 3. oprykningskamp mandag d. 22.04.

 

Vi har grund til at være skuffet efter en yderst sløj indsats af os i 1. halvleg. Omvendt kan vi bestemt også bruge det til noget, at vi kom med så stærkt et udtryk i 2. halvleg og kun marginaler gjorde at vi ikke kunne holde stimen som ubesejret på hjemmebane. Nu bliver det et helt andet opgør der venter os på onsdag i Bjerringbro og vi må se om vi ikke kan bruge de kommende dage, på at få rettet tingene til, så vi kan slå tilbage og få en 3. kvalifikationskamp i spil. Vi har bestemt ikke mistet troen på hinanden. 

Cheftræner Oli Kecman

 

 

 

Næste kamp spilles onsdag d.17.04 kl.19.00 i Bjerringbro Idrætspark. 

 

 

Foto: Finn poulsen


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus