Søg

Niki Zimling stopper i SønderjyskE

Kell Haugaard, 13. juni 2019, kl. 11:46

Det bliver ikke til flere kampe i SønderjyskE for Niki Zimling, som formelt fratræder med udgangen af denne måned.
Han kom til klubben efter en lang og flot karriere i udlandet, og sportschef Hans Jørgen Haysen sparer heller ikke på de rosende ord om den karismatiske midtbanespiller:

– Vi siger farvel til en stor personlighed, som i nu to sæsoner har øst rundhåndet ud af sine store kvaliteter og erfaringer fra øverste hylde i Europa. Vi har haft mange gode og åbne samtaler med Niki om en anden rolle i klubben, end spiller, som vi gerne så ham fortsætte i. Niki har dog valgt at takke nej til vores tilbud, og derfor skilles vi nu i bedste forståelse. Fra os alle i SønderjyskE sender vi de bedste ønsker med held og lykke med fremtiden til Niki og hans familie, slutter Hans Jørgen Haysen.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus