Søg

Nu starter billetsalget til Continental Cup i Vojens

Jacob Ravn, 9. september 2019, kl. 15:00

Om to måneder spilles der Continental Cup i Vojens, og tirsdag klokken 12.00 starter billetsalget til den europæiske klubturnering. Du kan både købe endagsbilletter og billetter, der gælder til hele turneringen.

Fra den 15. til den 17. november bliver Frøs Arena i Vojens centrum for Continental Cup.

I sommer blev SønderjyskE tildelt værtskabet af det internationale ishockeyforbund, og der er lagt op til masser af spænding og dramatik, idet to af de fire hold fra semifinalerunden i Vojens sikrer sig en billet til finalen i Continental Cup, der afvikles i januar.

Tirsdag klokken 12.00 starter billetsalget. Der vil være mulighed for at købe endagsbilletter, der gælder til de to kampe, der spilles pr. dag, og du kan købe en partout-billet, som giver adgang til alle tre dage og dermed seks ishockeykampe.

SønderjyskE er i pulje med engelske Nottingham Panthers, Amiens Gothiques fra Frankrig samt det vindende hold fra en indledende gruppe, der består af italienske Ritten Sport, ungarske Ferencvaras og slovenske Olympija Ljubljana. Først senere ved vi, hvordan kamprækkefølgen bliver i Vojens.

Billetterne kommer til salg fra tirsdag klokken 12.00:

Partout-billet til alle dage – se mere her.
Fredag den 15. november – se mere her.
Lørdag den 16. november – se mere her.
Søndag den 17. november – se mere her. 


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus