Søg

Lokalopgør på tirsdagens menu i Frøs Arena

Per Jessen, 7. oktober 2019, kl. 14:40

SønderjyskE får tirsdag aften besøg af Odense Bulldogs. Der er kampstart til lokalopgøret 8. oktober kl. 19.00.

Det spidser til i kampen om at komme i pokalturneringens Metal Final4. Efter 16 kampe gøres regnskabet op, og efter opgøret mod Odense er der blot seks kampe tilbage. Sportschef Kim Lykkeskov pointerer, at der er vigtige point på spil, men han vil også gerne ud og revanchere sig for sidste hjemmekamp.

– Vi skylder vores trofaste publikum en god kamp efter oplevelsen sidste uge mod Frederikshavn White Hawks. Det var sæsonens første offday, hvor hele holdet faldt igennem. Fredag var indsatsen bedre i Herning, men desværre kastede det ikke point af sig. Og vil vi være med i ræset om at komme Final4, så skal der sejre på kontoen igen, forklarer Lykkeskov.

Odense-holdet har været stærke i defensiven. Målmand Evan Cowley står noteret for en flot redningsprocent på 93,4 og kun 2,5 mål imod per kamp. Velkendte navne som Sebastian Ehlers, Mike Daugulis, Henry Hardarsson og Yannick Vedel trækker et stort slæb i offensiven, mens den tidligere SønderjyskE-profil Michael Eskesen er ankermand i defensiven.

Martin T. Christensen og Vernon Hofferd er udpeget som hoveddommere til opgøret.

KØB DIN BILLET TIL KAMPEN HER:
https://billetto.dk/e/sonderjyske-odense-bulldogs-grundspil-billetter-373494


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus