Søg

Svær udebane venter

Jesper Klitgaard, 28. oktober 2019, kl. 14:20

SønderjyskE skal på landevejen igen, og denne gang gælder det, det første opgør af to i det nordjyske. Det er nemlig ligaens ubestridte førehold fra Aalborg Pirates, som tirsdag aften vil gøre deres til at SønderjyskE ikke kan sætte point på kontoen.

Piraterne har vist stor styrke, og har også hele seks point ned til nummer to, nemlig fredagens modstander fra Frederikshavn Whitehawks. Holdet fra nord er stærkt besat på alle pladser, og har vist kvalitet i alle spillets facetter.

SønderjyskE skal omvendt ud og vise karakter efter fredagens opgør mod Herlev Eagles, der hentede en 3-måls føring til de lyseblå, og som til sidst fik en sejr i overtid, hvilket gør den sidste plads i final-4 spillet helt åbent. Ingen var naturligvis tilfreds med udfaldet af den kamp, så derfor forventer den sportslige ledelse også en reaktion fra spillerne:
” Selvfølgelig var resultatet en skuffelse, men vi har forhåbentligt lært, at vi skal holde fokus på vores eget spil, og de ting i kampen vi kan gøre noget ved. Vi må ikke lade os distrahere, men følge den taktik den taktik vi har lagt til kampen”, lyder kommentaren fra sportschef Kim Lykkeskov.

Kampen fløjtes i gang kl 19:00 og vi følger op på kampen her på siden i løbet af onsdagen

Arkivfoto: A.Stollig


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus