Søg

SønderjyskE spiller udtaget til landsholdet

Yasmin Solak, 23. november 2019, kl. 12:32

Bagspiller for SønderjyskE Sofie Schelde – Rasmussen er lige nu med U-20 landsholdet til en fire nationers turnering i Ungarn i Siofok.

Sofie Schelde-Rasmussen er blevet udtaget til U-20 landsholdet, der fra den 19. november til den 24. november skal spille en fire nationers turnering i Ungarn.

Det er ikke første gang Sofie Schelde-Rasmussen er udtaget, første gang hun blev indkaldt var i Marts 2019 hvor hun også deltog i en firenationers turnering, og så var hun også med til EM i sommers.

Sofie Schelde-Rasmussen sætter selv nogle ord på udtagelsen

  • Det er selvfølgelig altid dejligt at få det skulderklap, som det jo netop er at blive udtaget, og fedt at få lov til at træne med de bedste på min årgang. Det er selvfølgelig altid fedt at få lov til at repræsentere sit land og synge nationalmelodien, siger Sofie Schelde-Rasmussen

Hun fortæller også omkring hvordan hun kan bruge udtagelsen som et boost til turneringen herhjemme

  • Spillestilen er en del anderledes på landsholdet, kontra hjemme i klubben så det kan nogle gange være svært at overføre tingene direkte. Jeg får på ingen måder lige så meget spilletid her på landsholdet som jeg gør derhjemme så det giver mig mere et boost på den måde at jeg skal øge mit niveau derhjemme og på den måde tilkæmpe mig mere spilletid. Jeg føler nemlig heller ikke at jeg har ramt mit topniveau endnu i SønderjyskE og derfor har jeg en del at træne for, fortæller Sofie Schelde – Rasmussen.

Schelde-Rasmussen får også sat nogle ord på sine fremtidsplaner med håndbolden

  • Mine ambitioner er noget så kedeligt som at nå så langt jeg kan med håndbolden. Det er på ingen måder min plan at leve af den, men jeg elsker sporten og synes bare det er super fedt, at jeg har fået lov til at være med der hvor det er sjovt både i 1. division og på landsholdet. Jeg skal have en uddannelse ved siden af, men lige nu aner jeg ikke hvad. så tiden går bare med håndbold og arbejde, og det er lige til at leve med efter tre år på gymnasiet, slutter Sofie Schelde- Rasmussen af.

 

Senere i dag klokken 16:00 spiller U-20 damerne mod Rumænien se kampen her https://m.youtube.com/c/24eskorzetTV

 

 

 


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus