Yasmin Solak, 5. december 2019, kl. 20:18
På lørdag spiller SønderjyskE årets sidste kamp. Kampen spilles hjemme i Arena Aabenraa, hvor Rødovre HK gæster arenaen klokken 15:00.
Efter et nederlag i sidste uge er det tid til at SønderjyskE igen får nogle point på kontoen, når de på lørdag spiller sidste kamp inden jul mod Rødovre HK klokken 15:00.
Cheftræner Olivera Kecman fortæller om sine forventninger til årets sidste kamp.
-Vi forventer en sejr efter vores skuffende resultat i sidste weekend, vi skylder tilskuere, fans og alle hele vejen rundt en god præstation på lørdag, og dermed noget helt andet end det vi præsterede i søndags. Vi vil arbejde med at stramme op i forhold til vores angrebsspil og scoringsprocent, men vi har trænet godt, vores forsvar fungerer godt og det vil vi tage med videre til på lørdag, fortæller Kecman.
-Det er irrelevant for os at Rødovre ligger i bunden af skalaen vi skal have fokus på os selv, og rette op i forhold til vores præstation i søndags, slutter Olivera Kecman af.
Bagspiller Louise Andresen sætter også nogle ord på holdets forventninger til på lørdag.
-Vi forventer at slutte 2019 af med en sejr. Vi vil have fokus på at spillet skal blive bedre end i søndags. Vi skal stå godt i forsvaret, løbe hurtigt, og gøre hinanden gode i angrebet og køre mod mål. Lykkedes vi med at finde de gode elementer frem, så har vi en god chance for at slutte godt af her på hjemmebane, inden vi går på julepause, slutter Louise Andresen af.
Kom og støt op om pigerne til årets sidste kamp i Arena Aabenraa klokken 15:00 på lørdag.
Køb billetter til kampen her.