Yasmin Solak, 19. januar 2020, kl. 15:42
Det blev til anden sejr i træk, da SønderjyskE fik to point med hjem på kontoen mod Gudme. Kampen endte 22-24.
Pigerne kunne vende glade hjem, da de i lørdags slog Gudme på udebane, og dermed fik endnu en sejr med i bagagen.
Kampen startede nogenlunde ud for SønderjyskE, og efter syv minutter scorede Helena Rut Örvarsdottir til stillingen 3-1, og dermed var vi foran.
Dog spidsede Gudme til og efter 19 minutter scorede Nina Bech til stillingen 8-7, så vi kun var foran med et enkelt mål.
SønderjyskE trak dog mere fra, og vi gik til halvleg med stillingen 15-12, dermed en tre-måls føring til de SønderjyskE piger efter endnu et mål fra Nina Bech.
I anden halvleg startede SønderjyskE godt ud og efter 35 minutter scorede Sara Mitova til stillingen 19-14.
Holdene skiftedes til at score målene i en periode, dog var SønderjyskE mere dominerende og efter 47 minutter scorede Sofie Schelde-Rasmussen til 23-18.
I det 52. minut scorede Rikke Hoffbeck SønderjyskE’s sidste mål i kampen til stillingen 24-19, dermed kom Gudme lidt tættere på SønderjyskE og scorede tre mål på stribe, til slutresultatet 24-22.
Kampens topscorere var Nina Bech og Sofie Schelde-Rasmussen, der hver scorede seks mål.
SønderjyskE spiller næste kamp på udebane fredag den 24. Januar klokken 19:30 mod IF Stjernen, Odense.
Fakta
Kampen i tal
Gudme HK – SønderjyskE 22-24 (12-15)
Mål, SønderjyskE: Nina Bech 6, Sofie Schelde-Rasmussen 6, Rikke Hoffbeck 4, Helena Rut Örvarsdottir 3, Caroline Amalie Rasmussen 3, Nanna Viuff 1, Sara Mitova 1.