Søg

Revanche og topopgør i vente

Jesper Klitgaard, 17. februar 2020, kl. 14:40

Hvis man godt kan lide fair spillet ishockey i højt tempo med to hold som ønsker at spille offensivt, så er der kun et’ sted at opholde sig tirsdag aften, nemlig i Frøs Arena i Vojens. Her står den nemlig på et klassisk opgør i dansk ishockey, når SønderjyskE får besøg af Herning Blue Fox til en direkte kamp om andenpladsen i den danske liga

Det er gæsterne fra Herning som har haft den fornødne skarphed i sæsonens kampe indtil nu, hvor fire ud af fem er gået til de blå ræve fra heden, men hvor alle på nær en er blevet afgjort med blot et mål. Derfor må der igen ventes et tæt og hurtig spillet opgør, hvor kynisme og koncentration kommer til at gå hånd i hånd.

Steffen Frank, der indtil nu har haft en ganske fornuftig sæson ikke blot målt på point, men også på vilje og engagement, har da også en ide om hvad der venter ham og resten af holdet, når pucken bliver smidt kl 19:00 imorgen:
– Det bliver en tæt kamp som de andre opgør mod dem, og de små fejl der kommer til at koste. Så det  bliver powerplay og penalty kill, som bliver vigtige igen,  med to gode hold der står godt i egen zone, lyder det fra den lange angriber, som også har gjort sig tanker om hvad der skal ændres i forhold til de andre kampe:
– Vi skal minimere vores personlige fejl, for dem straffer de med det samme. Det har været forskellen de andre gange vi har mødt dem. For i alle kampene har vi spillet godt og været med, og så skal vi score på vores chancer når vi får dem, afsluttet Steffen Frank.

Så derfor: mød op i Frøs Arena tirsdag aften, og vær med til at hjælpe drengene godt på vej..VI SE’s!!

Dagens kampsponsor:

Arkivfoto


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus