En trøjesamling ud over det sædvanlige

Jacob Ravn, 15. marts 2020, kl. 15:14

42-årige Per Bjerregaard har 70 kampbårne SønderjyskE-trøjer i sin store samling, der i alt tæller 120 ishockeytrøjer.

OBS: Denne artikel er også bragt i SønderjyskE Magasinet (december 2019).

Der hænger ishockeybilleder i køkkenet.

Der er guldhjelme og DM-medaljer i stuen.

Og dér – midt i det hele – står minsandten en lyseblå Puch Maxi med SønderjyskE-logo

Men det er oppe på førstesalen, at vi finder den mest imponerende samling.

42-årige Per Bjerregaard, der er formand for SønderjyskE Ishockey Support, har inviteret SønderjyskE Magasinet inden for i sit hjem i Arnum.

Vi havde nok fået nys om en ekstraordinær stor trøjesamling, men synet, der møder os, da vi kommer op ad trappen, gør alligevel, at vi er lige ved at falde bagover.

Der er ishockeytrøjer overalt. Som i overalt!

På vægge. På stole. På stativer.

Per Bjerregaard har omkring 120 ishockeytrøjer. Langt de fleste med SønderjyskE. Godt og vel 70 af trøjerne har SønderjyskE-logoet på brystet.

Og så er de kampbårne. Eller ”Match Worn”, som man siger i en sport, hvor de engelske udtryk står i kø.

Af de 120 trøjer er det kun en lille håndfuld, der ikke er blevet brugt i kamp.

Det betyder selvfølgelig, at trøjerne er meget eftertragtede, og du kan kun få fingrene i dem via auktioner eller gode kontakter i ishockeyverdenen.

De gode kontakter har Per Bjerregaard skabt gennem et liv, hvor ishockeyen har været hans store interesse og passion ved siden af arbejdet som slagteriarbejder.

Han så sin første ishockeykamp i 1995, da han var 17 år gammel, og siden er det ikke mange kampe, han er gået glip af.

– Jeg blev bidt af ishockeysporten med det samme. Den første gang, jeg var til ishockey, var det min svoger, der havde en ekstra billet, jeg kunne få. Sæsonen efter købte jeg sæsonkort, og det har jeg haft lige siden. Jeg er højest gået glip af fem hjemmekampe siden 1995 og måske 20 kampe i alt, når vi også tæller udekampene med, siger Per Bjerregaard.

Det var også i 1995, at han købte sin første ishockeytrøje, og siden er samlingen altså vokset år efter år.

– Trøjerne betyder meget for mig. Ishockey er mit liv, og det kan man også godt se i min lille bolig. Når jeg køber en trøje, har jeg ofte noget personligt til den. Det kan være fra en favoritspiller, som også har været en god fyr uden for isen, eller der kan være en særlig historie tilknyttet den. De betyder meget for mig.

Hjemmet i Arnum er nærmest indrettet som et SønderjyskE-museum, og ingen ville protestere, hvis de skulle lægge 25 kroner i entré.

Per Bjerregaard ved da også godt, at hans indretning er noget særligt.

– Det er nok først og fremmest, fordi jeg bor selv, at jeg kan tillade mig det. Hvis jeg havde en kone, er det ikke sikkert, at hun ville synes, at det er så sjovt, at hele huset er et ishockeytema.

Men Per Bjerregaard elsker det. Og han har helt sikkert en hånd i vejret, når der er en ny trøjeauktion efter sæsonen.

Man kan jo aldrig få for mange ishockeytrøjer.

Fem udvalgte trøjer

Den første
– Den første kampbårne trøje, jeg købte, var fra det år (1997), hvor VIK gik i betalingsstandsning. Der købte jeg tre trøjer. Den her fra Kim Jensen, som jeg købte for 7500 kroner, og så købte jeg også Søren Nielsens og Morten Callesens, men dem har jeg senere solgt til nogle kammerater.

Den seneste
Jeg købte Rasmus Lyøs trøje efter sidste sæson. Jeg er stor fan af Michael Eskesen, så jeg sagde også til Lyø, da han kom, at der er noget at leve op til, når han også er fynbo og spiller i nummer 7. Men han gør det godt og er en stor, stærk og stabil back. Jeg betalte lige godt 5000 kroner for den.

Den mest betydningsfulde
Det er min Mick Jensen-trøje fra 2010. Han havde ellers sagt, at jeg ikke skulle købe hans trøje, fordi han ville forære mig én, men jeg bød alligevel på auktionen og fik den til 5400 kroner. Og Mick gav mig alligevel én – og en DM-guldmeldaje – så jeg har begge hans hjemmebanetrøjer fra den sæson. Han er en god fyr.

Den flotteste
Der har været mange flotte trøjer, men den flotteste må være udebanetrøjen fra 2018/2019-sæsonen. Den er rigtig fin i farven og har nogle gode detaljer. Jeg købte Mathias Borrings trøje for små 3000 kroner.

Den dyreste
Jeg passede grillen ved Mick Jensens svendegilde, dengang han spillede i Esbjerg. Der sagde jeg til ham, at jeg ville købe hans trøje, hvis han en dag skiftede til SønderjyskE. Det ville ikke ske, mente han, men det gjorde det, og så måtte jeg jo holde mit ord. Den kostede 7800 og er min dyreste trøje.

Se en video fra besøget hos Per Bjerregaards “trøjemuseum”: