Jacob Ravn, 8. juni 2020, kl. 17:15
SønderjyskE tager hul på gruppespillet på søndag med en hjemmekamp på Sydbank Park mod Lyngby Boldklub.
Onsdag spiller SønderjyskE semifinale i Sydbank Pokalen på Sydbank Park, og på søndag gælder det igen 3F Superligaen, hvor vi skal kæmpe for overlevelse.
Det første skridt skal tages hjemme på Sydbank Park, når vi tager imod Lyngby Boldklub, som i øjeblikket er fem point foran os på den frelsende andenplads i gruppen.
Kampen spilles søndag klokken 16.00 på Sydbank Park, og kampen vises på Eurosport 2.
Også de to næste kampe i gruppespillet er blevet programsat. Torsdag den 18. juni klokken 18.00 spiller vi ude mod OB, og søndag den 21. juni klokken 14.00 spiller vi ude mod Silkeborg IF – begge kampe vises på TV3 Max.
De tre sidste kampe i gruppespilles spilles i rækkefølgen Silkeborg hjemme, OB hjemme og Lyngby ude programsættes senere.