Søg

Brendan Harms: Marinaccio og Prapavessis anbefalede klubben

Lars Jensen, 3. august 2020, kl. 12:23

En af denne sæsons nye spillere bliver den 25-årige canadiske Brendan Harms.

Harms spillede lidt mere end 4 sæsoner i den stærke East Coast liga inden turen gik til Norge – her spillede han en enkelt sæson for Lillehammer, hvor det blev til 14 mål og 19 assist i 29 kampe.

Vi hev fat i Harms for at høre hvad der bragte ham til SønderjyskE.

– Det var helt klart muligheden for at spille for et godt hold og SønderjyskE har i mange år været med i det bedre selskab i Metalligaen og så toppede de sidste sæson med at vinde Continental Cup finalen. Jeg spillede college hockey med Phil Marinaccio og Matt Prapavessis og de havde kun pæne ting at fortælle om klubben, organisationen, byen og holdets fans. Så efter at jeg havde lavet lidt “hjemmearbejde” og spurgt ind til klubben lidt rundt omkring, så besluttede jeg at det ville være et perfekt match for mig.

– Som spiller ser jeg mig selv som en tovejs-wing som kan lide at bidrage offensivt. Jeg forsøger at arbejde stenhårdt hver aften og det håber jeg at klubbens fans vil kunne se og er noget de kan lide.

– Da jeg forhørte mig om klubben hos tidligere spillere i klubben og i selve ligaen, så nævnte de alle at opbakningen fra klubbens fans var i særklasse. Så det glæder jeg mig til at opleve og jeg glæder mig også til at møde dem, så snart det bliver muligt.

Brendan Harms ankommer til klubben inden længe og der tager vi naturligvis imod ham og håber at vi kan få et par ord på video.

Privatfoto venligst udlånt af Brendan Harms


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus