Søg

Jubilæum: Mor og far tog fusen på Steffen

Per Jessen, 28. august 2020, kl. 12:20

Vi er tilbage i 1995, helt præcist den 28. august, hvor Steffen Frank et par uger før var startet i 0. klasse. Denne dag skulle han til sin første ishockeytræning i Vojens Ishockey Klub, og da far kom hjem midt på aftenen, stod Steffen op for at vise sit ishockeyudstyr frem. Jubilæet på 25 år som ishockeyspiller vil vi med forældrene gerne markere i dag, så efter morgentræningen lavede vi en lille overraskelse under video-interviewet.

– Steffen var bidt af ishockey fra sin første træning, og foran vores hus på Svanevej i Vojens er der spillet mange timer gadehockey, siger faren Povl Frank, som havde sin kalender med, hvor man kunne læse historien om den første træningsdag.

Moren Lone Frank blev hurtigt holdleder, og senere var hun en overgang også formand i Vojens Ishockey Klub.

– Vi har brugt mange dejlige timer i hallen. Vi snakkede dengang om Steffen skulle starte til speedway eller ishockey, og det er vist fint, at det blev ishockey, siger hun og smiler og kigger op på sin garderhøje søn.

Vi ønsker Steffen og familien tillykke med det fine jubilæum, som også bliver markeret med blomster inden aftenens kamp mod Aalborg Pirates.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus