Søg

God sejr i anden træningskamp

Jesper Klitgaard, 28. august 2020, kl. 21:33

SønderjyskE fik her til aften en god sejr, da de i anden træningskamp besejrede Aalborg Pirates med 4-2, efter en kamp hvor William Boysen og Cam Brown var blandt de toneangivende.

Kampen var ikke andet end 17 sekunder gammel, da William Boysen afsluttede et fornemt angreb til en tidlig scoring, opstået på baggrund af en god tværpasning fra Cam Brown.
Det blev starten på en god periode for begge mandskaber, hvor gæsterne nok havde pucken mest og også fik udlignet midt i perioden, men hvor SønderjyskE generelt stod godt i banen

Anden periode var en rodet affære, hvor intensiteten fyldte mere end det polerede hockeyspil. Et par scoringer blev det også til, hvor William Boysen maste sin anden scoring i nettet denne aften, og Yannick Vedel kunne score sit første mål for SønderjyskE. Begge mål var assisteret af Brendan Harm,  der kampen igennem arbejdede godt og hårdt.

Sidste periode var en helt lige affære, hvor det ikke gav det helt åbne chancer og hvor det defensive var i fokus. Dog viste Cam Brown sin hurtighed, da han fra egen zone skiftede fra skildpadde til kanin, satte to Aalborgspillere på vej op af banen, og til sidst smækkede pucken op i højre hjørne utageligt for Georg Sørensen.

Det blev også kampens resultat, og SønderjyskE kan arbejde fortrøstningsfuldt videre. Næste kamp er på tirsdag, hvor Odense kommer på besøg.

Foto: A. Stollig


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus