Søg

Den sidste test inden Superliga-premieren

Jacob Ravn, 5. september 2020, kl. 17:50

Søndag eftermiddag spiller SønderjyskE den sidste træningskamp, inden det går løs i 3F Superligaen på fredag. Kampen er også afslutningen på en god træningslejr i Tønder.

Søndag klokken 14.00 tager FC St. Pauli fra den tyske 2. Bundesliga imod SønderjyskE i en træningskamp, der for begges vedkommende er den sidste, inden de gældende kampe kommer som perler på en snor.

For SønderjyskE bliver det alvor fredag den 11. september, når holdet på Sydbank Park tager imod FC Midtjylland, og St. Pauli-kampen er dermed sidste mulighed for at finpudse tingene i kamp.

– Det er en kamp, hvor vi gerne vil ramme det solide og stærke udtryk, vi havde mod SV Meppen i sidste uge, der bekræftede os i, at vi har styr på de forskellige faser i spillet. Vi vil naturligvis gerne slutte godt af, men resultatet bliver ikke det vigtigste. Vi ved, at spillerne gerne vil fra kampen uden fysiske problemer, når vi starter 3F Superligaen på fredag, men der venter os hård matchning mod en god modstander, og det er en god anledning til at blive helt klar til kampen mod FC Midtjylland, siger Glen Riddersholm.

SønderjyskE-spillerne har siden i torsdags været på træningslejr i Tønder, og den afsluttes søndag med en tur til Tyskland og mødet med FC St. Pauli.

– Vi har haft en god træningsuge, der viser, at vi er et godt sted, og vi har brugt lejren godt og proaktivt på at få finjusteret nogle ting, og vi har rustet sammenholdet helt sammen efter nogle gode dage, hvor vi har haft mulighed for at gå yderligere i dybden med nogle ting, når spillerne også har været samlet efter træningerne, siger SønderjyskE-træneren.

Udekampen mod FC St. Pauli spilles uden tilskuere på grund de tyske COVID-19-restriktioner.

Truppen mod FC St. Pauli:
1 Lawrence Thomas
2 Stefan Gartenmann
4 Isak Oli Olafsson
5 Marc Dal Hende
7 Julius Eskesen
10 Anders K. Jacobsen
12 Pierre Kanstrup
14 Mads Steenberg
15 Johan Absalonsen
17 Roni Arabaci
18 Arman Taranis
19 Mads Winther
20 Peter Christiansen
22 Emil Frederiksen
24 Rasmus Vinderslev
25 Haji Wright
26 Patrick Banggaard
28 Nicolai Flø
29 Victor Mpindi
77 Rilwan Hassan
90 Mads Albæk

Oversiddere: Alexander Bah har fået et mindre skrub, der holder ham ude med St. Pauli. Desuden er Jeppe Simonsen, Marc Pedersen, Jannick Liburd og Mads Hansen ude med skader/genoptræning.

LIVE: FC St. Pauli livestreamer kampen mod SønderjyskE, og du vil kunne se det på dette link. Vi vil også vise kampen her på hjemmesiden – med St. Paulis tyske kommentatorer.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus