Guide til fredagens tilskuere på Sydbank Park
Jacob Ravn, 10. september 2020, kl. 13:39
Alle tilskuere til fredagskampen mod FC Midtjylland bedes læse disse regler og retningslinjer, så vi alle kan gå sikkert til fodbold på Sydbank Park.
SønderjyskE har fået tilladelse til at lukke i alt 3300 personer ind på Sydbank Park til fredagskampen mod FC Midtjylland i 3F Superligaen.
For at leve op til Covid19-restriktionerne bedes alle tilskuere læse følgende regler og retningslinjer.
- Orientér dig på forhånd om, hvilken indgang du skal bruge og gå direkte til denne.
- Alle skal holde en meters afstand – vis hensyn.
- Alle skal sidde ned.
- På siddepladserne skal der være et sæde imellem alle gæster – dette gælder også for familier og nære relationer.
- Tilskuere med billet til Danfoss- eller Krifa-tribunen må medbringe pude eller tæppe at sidde på (alternativet er rå beton)
- Alle skal hente en billet (sæson- og sponsorkort er ikke gyldige ved indgangen)
- Det er ikke muligt at købe billet ved indgangen – kun via vores billetudbyder
- Tag ikke unødvendigt ophold ved boderne og i boldgaderne bag tribunerne.
- Betal så vidt muligt med betalingskort eller MobilePay i boderne (kontanter accepteres dog).
- Følg kontrollørernes anvisninger.
- Der er rygeforbud på Sydbank Park
Følg desuden de gængse råd omkring at vaske hænder, spritte af og holde afstand.
Læs desuden ”Code of Conduct” for tilskueradfærd for fodboldkampe i 3F Superliga, 1. division og Sydbank Pokalen:
Under COVID-19 situationen er der nogle særlige ting, vi skal være opmærksomme på, for at det bliver en god og sikker oplevelse. Her er en række anbefalinger til, hvordan vi tager hensyn og gennem vores adfærd ikke bidrager til smittespredning.
- Begynd din planlægning af stadionturen ved først at orientere dig på din fodboldklubs hjemmeside, app, osv. om de konkrete forhold, som er gældende på din fodboldklubs stadion.
- Planlæg din transport til stadion, så du undgår tæt kontakt med mange mennesker.
- Gå til den indgang, der er angivet på din billet.
- Følg skiltningen og anvisningerne ved stadion og hold altid 1 meters afstand til andre personer ved indgangen, under ophold og afgang.
- Bliv så vidt muligt på din anviste siddeplads før og under kampen.
- Vend ryggen til de andre tilskuere på din række, når du bevæger dig til og fra din anviste siddeplads.
- Orienter dig om ruten til toiletter, boder m.m.
- Hold god håndhygiejne, benyt de opstillede håndspritdispensere og undgå så vidt muligt at røre dig selv i ansigtet, ved håndtag, gelændere m.v.
- Undgå kram, highfives og tæt kontakt med personer, der ikke er nærtstående.
- Hvis du er sammen med andre i en gruppe, så vær opmærksom ikke at blande jer med andre grupper.
- Vær opmærksom og tag hensyn ved jubel, sang og råb.
Vi glæder os til at se jer alle på Sydbank Park.

Del på de sociale medier: 



