Stig Kongsted, 19. september 2020, kl. 18:45
Talenterne spillede i dag mod FC Nordsjælland
U17-liga spillede uafgjort 1-1, men vandt derefter den afgørende straffesparkskonkurrence 5-4, og satte dermed to flotte point ind på kontoen, mens FCN rejste hjem med et enkelt point i kufferten.
Målscorer til 1-0 i det 12. minut for HFK/SønderjyskE: Sebastian Jessen
-Vi møder et godt hold med dygtige spillere, der har fine individuelle kvaliteter. Vi spiller fint med i 1. halvleg, hvor vi dog i en periode er trykket. I 2. halvleg foregår kampen mest på vores præmisser, og fem minutter før tid har vi et skud på overliggeren, mens vi i overtiden har en friløber, der desværre ikke bliver omsat til mål. Alt i alt en god organisation og en fin tilgang til kampen fra vores side, fortalte cheftræner Karsten Andersen efter kampen.
U19-liga tabte i dag fortjent 1-4
Efter en flot sejr i Esbjerg sidste weekend mødte U19-ligaholdet i dag deres overmand. Det blev til et 1-4 nederlag mod FCN, hvilket også var stillingen ved pausen.
Målscorer til 1-1 for SønderjyskE: Valdemar Frahm
-Vi hænger ikke sammen som hold i dag og er for uafklaret, når modstanderen har bolden. Vi havde en del gode muligheder i de første 25 minutter, men herefter falder vi i niveau, og vi taber helt fortjent 1-4, fortalte cheftræner Thomas Schou efter kampen.
Foto: Målscorer til 1-0, Valdemar Frahm