Per Jessen, 20. september 2020, kl. 11:30
Vores trøjeauktion online på www.støtsønderjyske.dk har fået en forrygende start. Der er allerede bud for over 36.000 kr. på hjemmebanetrøjerne fra sidste sæson, og Mads Lunds trøje har taget føringen med et bud på 8.100 kr. Vi er meget taknemmelige for de mange bud, og at der er bud på alle trøjer.
Ikke overraskende er Mads Lunds trøje populær. Efter 803 kampe stoppede han karrieren sidste sæson. Og den slags trøjer er eftertragtede. Da sportschef Kim Lykkeskov stoppede karrieren efter 811 kampe gik hans sidste trøje for 20.000 kr.
Auktionerne løber frem til henholdsvis onsdag 23. og torsdag 24. september. De to aftener slutter der auktioner med ti minutters mellemrum med start fra kl. 18.40. Kan du ikke sidde klar ved tasterne, så er der mulighed for at lave et “maksimumbud”, hvor systemet automatisk byder for dig indtil dit maksimum.
Bliver der budt inden for de sidste tre minutter af auktionen, så forlænges auktionen med fem minutter, indtil der er en vinder. Dermed har alle de samme betingelser for at få fingre i ønsketrøjen.
Mindstebud er 500 kr., og der skal minimum bydes 100 kr. over det aktuelle bud. Betaling senest 1. oktober kan ske online med MobilePay samt alle betalingskort og kontanter ved afhentning af trøjen, som også kan sendes. Virksomheder kan få tilsendt faktura. Du finder auktionerne her.
Status – aktuelt bud i kr.
13 Lund 8.100
5 Little 2.100
31 P.Galbraith 2.000
95 Henriksen 2.000
62 M.Hansen 1.750
11 Nielsen 1.700
7 Lyø 1.600
3 Silfver 1.200
16 Sharp 1.200
56 Gatz 1.100
60 Frank 1.100
76 Mäkinen 1.100
86 MacDonald 1.100
21 Førster 950
17 Bjerrum 900
47 Maylan 900
61 Biel 900
19 Eskildsen 800
29 Lane 800
46 Madsen 800
18 D.Hansen 700
22 D.Galbraith 700
24 Nigro (u/auto) 700
64 Brobak 700
68 Holzmann 700
59 Vidmar 500
67 Diedrichsen 500