Jacob Ravn, 28. september 2020, kl. 13:33
Julius Beck og Tinus Olesen er begge udtaget til U16-landsholdets 20 mands-trup, der møder Tyskland.
Julius Beck og Tinus Olesen fra SønderjyskE/HFK er begge blevet udtaget til U16-landsholdets 20 mands-trup, der fra den 6. til 12. oktober skal spille to venskabskampe mod Tyskland.
De to spillere, der begge har spillet i HFK hele vejen op, var i sidste måned indkaldt til en landsholdssamling, og nu har de taget skridtet videre og er udtaget til den endelige kamptrup.
Det er landstræner Kenneth Webers første landsholdstrup som U16-landstræner, og det er dermed også første gang, at spillere fra 2005-årgangen bliver udtaget til landsholdet.
HFK og SønderjyskE ønsker Beck og Olesen held og lykke i rødt og hvidt – og stort tillykke med udtagelserne.
Julius Beck og Tinus Olesen.