Søg

Se opstartsprogrammet: eurodan-huse sikrer livestream af vinterens træningskampe

Jacob Ravn, 22. december 2020, kl. 11:30

SønderjyskE spiller fem træningskampe i løbet af januar, og eurodan-huse har med et livestream-sponsorat sikret, at vi kan sende direkte fra de tre kampe, der spilles i Bramdrupdam.

SønderjyskE-spillerne er blevet sendt på en særdeles velfortjent juleferie.

Tirsdag den 5. januar starter holdet op igen, og så gælder det ellers om at bygge formen op til forårssæsonen i 3F Superligaen, der starter torsdag den 4. februar med en udekamp mod FC Midtjylland.

Der er planlagt fem træningskampe i løbet af januar, hvor modstanderne er Aarhus Fremad, OB, Silkeborg, AC Horsens og Kolding IF.

Kampene mod Aarhus Fremad, OB og AC Horsens vil blive spillet i Bramdrupdam, og her har eurodan-huse med et livestream-sponsorat gjort det muligt, at vi kan sende direkte fra kampene.

Den mulighed er vi særligt glade for i en tid med Covid-19, hvor vi ikke må lukke tilskuere ind til træningskampene, og derfor skal der lyde en stor tak til eurodan-huse, der igen bakker op om vores livestreams og sikrer fodboldsignalet hjem i de sønderjyske stuer.

Vi udsender mere information om kampene, når vi kommer tættere på.

FAKTA
Opstartsprogram
Tirsdag 5. januar: Første træning
Lørdag 9. januar 12.00: SønderjyskE-Aarhus Fremad
Torsdag 14. januar 12.00: SønderjyskE-OB
Onsdag 20. januar 12.00: Silkeborg-SønderjyskE
Onsdag 27. januar 12.00: SønderjyskE-AC Horsens
Torsdag 28. januar 14.00: Kolding IF-SønderjyskE


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus