Jacob Ravn, 18. april 2021, kl. 10:00
SønderjyskE må undvære Jeppe Simonsen og Patrick Banggaard mod OB, da de begge afsoner karantæne. 19-årige Mads Winther er udtaget for første gang i denne sæson.
Søndag klokken 14.00 gælder det kampen om vigtige point i 3F Superligaen, når vi møder OB i Odense.
Til kampen må vi undvære den dobbelte målscorer fra torsdagens pokalsemifinale, Jeppe Simonsen, samt forsvarsspiller Patrick Banggaard, der begge afsoner karantæne.
Marc Dal Hende og Emil Holm, der sad over i torsdagens pokalkamp, er med igen, og så er 19-årige Mads Winther udtaget for første gang i denne sæson – han fik sin debut i 3F Superligaen i Lyngby i sidste sæsons sidste kamp.
Kampen mod OB bliver vist på Eurosport 2, hvor der er optakt fra klokken 13.00.
Truppen mod OB:
1 Lawrence Thomas
2 Stefan Gartenmann
3 Emil Holm
5 Marc Dal Hende
6 Philipp Schmiedl
7 Julius Eskesen
10 Anders K. Jacobsen
11 Bård Finne
12 Pierre Kanstrup
18 Adama Guira
19 Mads Winther
20 Peter Christiansen
22 Emil Frederiksen
24 Rasmus Vinderslev
25 Haji Wright
28 Nicolai Flø
29 Victor Mpindi
77 Rilwan Hassan