Søg

Et sandt jysk samarbejde forlænges og forstærkes

claes, 10. maj 2021, kl. 9:19

Der er ”Jyske” for alle pengene, når Jyske Bank og SønderjyskE forlænger historisk samarbejde.

 

Glæden er stor i Sønderjysk Elitesport A/S efter at salgschef, Jesper Rottbøl Danielsen, og Søren Hesselholt, direktør i Jyske Bank Sønderjylland Erhverv, er nået til enighed om at forlænge et historisk samarbejde. Jyske Bank har nemlig været på holdet helt fra begyndelsen, og kollaborationen er kun styrket siden.

 

Med denne forlængelse har Søren Hesselholt og Jyske Bank endda øget støtten til landsdelsprojektet. Banken er således både blevet PROJEKTSPONSOR og har tegnet et MASTERPLAN Sponsorat i Herrehåndbold, der skal bidrage til en signifikant sportslig udvikling.

 

Jesper Danielsen er naturligvis benovet over den massive opbakning klubben fortsat får af Søren Hesselholt og Jyske Bank:

– Det er fedt at mærke, at Jyske Bank virkelig vil vores projekt i SønderjyskE. Vi er voldsomt taknemmelige for både forlængelsen og opgraderingen af sponsoratet!

 

Hos Jyske Bank er de meget opmærksomme på, at landsdelsprojektet kræver ekstra pleje i en svær tid, fortæller Søren Hesselholt:

– Vi bakker op om det succesrige fælles projekt for hele landsdelen. Vi har ønsket at vise en øget opbakning i denne ”corona-tid”, der har givet svære betingelser for klubben.

 

Vi sender en stor tak til Jyske Bank!


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus