Søg

SønderjyskE tager endnu en sæson i første divisionen

Yasmin Solak, 14. maj 2021, kl. 12:57

Det blev desværre ikke til en sejr i onsdags, da SønderjyskE spillede oprykningskamp mod HH Elite om en plads i Bambusa Kvindeligaen. Kampen endte 27-31.

Efter et godt comeback af SønderjyskE i kampen mod HH Elite i onsdags, blev det desværre ikke nok til to point, og SønderjyskE tager dermed endnu en sæson i landets næstbedste række.

Kampen startede meget jævnt ud mellem de to hold, og da der var spillet seks minutter af kampen satte Pernille Johannsen et mål ind til stillingen 3-3.

Dog løb SønderjyskE ind i en periode hvor de kun scorede et mål på ti minutter, og kom derfor bagud. Med to mål i træk fra Cecilie Bjerre kom SønderjyskE igen ind i kampen efter 18 minutters spil og stillingen var 6-10.

Angrebet begyndte da igen at spille for SønderjyskE, desværre havde pigerne svært ved at lukke helt ned i forsvaret, og de to hold skiftedes dermed til at score målene. Med fem minutter igen af første halvleg satte Jackie Moreno bolden i mål til stillingen 10-15.

Med et minut igen af første halvleg scorede Celina Hansen SønderjyskE’s sidste mål inden pausen, og pigerne gik til pause med stillingen 14-19.

Tre hurtige mål  fra HH Elite i starten af anden halvleg, gav en større afstand til SønderjyskE, og efter 40 minutters spil satte Alberte Kristensen et mål ind til stillingen 18-26.

Med ti minutter igen af kampen var HH Elite foran med syv mål, og sejren så mere og mere fjern ud for SønderjyskE, dog formåede de at holde sig inde i kampen og begyndte at få lukket ned i forsvaret. Med fire minutter tilbage af kampen scorede Alberte Kristensen til 27-30, og sejren var dermed stadig en mulighed.

Dog blev dette desværre det sidste mål i kampen for SønderjyskE, der ellers gjorde et godt comeback. Slutresultatet blev 27-31, og SønderjyskE tager dermed endnu en sæson i første divisionen.

SønderjyskE’s topscorer blev Celina Hansen med ni mål.

Fakta

Kampen i tal

SønderjyskE – Horsens Håndbold Elite 27-31 (14-19)

Mål, SønderjyskE: Celina Hansen 9, Pernille Johannsen 6, Cecilie Bjerre 2, Lene Østergaard 2, Sofie Schelde 2, Johanne Graugaard 2, Jackie Moreno 2, Alberte Kristensen 2.

Foto: Finn Poulsen


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus