Søg

Tilskuere er velkomne til pokalkampen på mandag

Per Jessen, 28. maj 2021, kl. 10:41

Mandag den 31. maj kl. 19.00 tager vi imod ligaklubben Holstebro Håndbold i 6. runde i Santander Cup. Vi er glade for, at vi kan lukke tilskuere ind til kampen.

Holstebro sluttede grundspillet i Bambusa Kvindeligaen på en niendeplads. Der venter altså en attraktiv modstander, men også en svær opgave for de lyseblå piger.

Vigtigt vedr. retningslinjer for adgang:
Alle kan rekvirere gratis billetter ved indgangen, som åbner kl. 18.00. Ved indgangen vil der være krav om forevisning af gyldigt coronapas for at opnå adgang til tribunerne (børn og unge under 15 år er fritaget). Husk derfor at medbringe denne dokumentation. Det betyder, at man som tilskuer senest 72 timer før ankomst til Arena Aabenraa skal have gennemført en negativ coratest, være færdig-vaccineret eller tidligere smittet (inden for de seneste 180 dage). Hav venligst coronapas og personligt ID klar ved ankomst til indgangen. Husk at bære mundbind, hvor det er påkrævet. Der er dog ikke krav om mundbind til børn under 12 år.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus