Jacob Ravn, 3. juni 2021, kl. 13:04
SønderjyskE Fodbold søger en fysioterapeut, der vil fungere som ”Head of Medical” og have ansvaret for klubbens sundhedsteam.
Er du fysioterapeut, og vil du gerne være en del af et professionelt sports-setup, har SønderjyskE Fodbold nu et særdeles spændende jobtilbud.
Vi søger en fysioterapeut på fuldtid, som lever op til de store krav, der stilles i en Superliga-klub.
Du skal have erfaring inden for sportsfysioterapi – og helst inden for fodbold. Du er hårdtarbejdende, fagligt dygtig, ambitiøs, har lederegenskaber og er stærk i teamarbejde. Du er fleksibel på arbejdstid og er indforstået med, at det er kampene og træningsdagene, der fastsætter din arbejdsuge, hvilket også indebærer weekendarbejde.
Vi søger en fysioterapeut, der har gode leder-egenskaber og som kan fungere som ”Head of Medical”, hvilket indebærer, at du har det daglige ansvar for klubbens sundhedsteam, der ud over endnu en fysioterapeut består af kiropraktorer, læge, massør og fodbehandler. Du vil desuden arbejde tæt sammen med vores fysiske træner.
En del af jobbeskrivelsen ser således ud:
Den rette ansøger skal være struktureret, topmotiveret og tilpasse sig en travl, spændende og varieret arbejdsdag. Det er desuden vigtigt, at du har evnen til at kunne holde hovedet koldt i et udfordrende miljø, og du skal være stærk i din kommunikation til det øvrige team.
Vi behandler ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så tøv ikke med at sende en ansøgning afsted.
Ansættelse vil ske hurtigst muligt.
Ansøgninger skal sendes til mp@soenderjyske.dk.