Søg

Problemløs pokalsejr

Per Jessen, 27. februar 2016, kl. 9:45

Fredag aften stod den på pokalhåndbold for SønderjyskE der var på besøg i Forum Horsens til kampen mod Dagnæs HK fra jyllandsserien.

De lyseblå var selvfølgelig storfavoritter og skuffede da heller ikke. Selvom hjemmeholdet ikke kunne presse SønderjyskE formåede spillerne at holde koncentrationen og vandt med 16 – 38 efter 6 – 19 ved pausen.

Cheftræner Morten Henriksen så en fin kamp.

– Ja jeg synes det var en fin kamp selvom det blev forholdsvis nemt. Vi satte os hurtigt på kampen og jeg tror Dagnæs scorede 3 gange i løbet af de første 15 minutter. Med hensyn til det videre forløb i ligaen er udbyttet af kampen begrænset men vi set at Kasper Køser ser ud til at være på rette vej igen med 7 scoringer.

Vi fik spilletiden godt fordelt mellem alle de der var med og der blev også plads til lidt vip og andre finurligheder efterhånden som kampen skred frem. Det var et fint lille afbræk i hverdagen og jeg håber da at vi var med til at give Dagnæs spillerne en oplevelse, selvom de fik store klø.

I øvrigt skal der lyde stor ros til Dagnes HK for et super arrangement  i et godt besøgt Forum Horsens. Det er noget af det der er charmen i de indledende runder i pokalturneringen, hvor mindre klubber har mulighed for at vise håndbold med ligahold og så er det jo dejligt at der bliver gjort noget ud af det – slutter han.

Næste opgave for SønderjyskE er når Ribe-Esbjerg besøger Broager Sparekasse Skansen lørdag d. 5. marts kl. 16.00.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus