Søg

Jagter udligning på vestkysten

Per Jessen, 24. marts 2016, kl. 23:52

SønderjyskE tabte den første semifinalekamp i tirsdags til Esbjerg Energy, som fredag aften er værter i det andet opgør.

Ser man bort fra en dårlig anden periode var spillet ikke så ringe endda i nederlaget tidligere på ugen. Det var dog tydeligt, at timingen og de små detaljer i spillet ikke sad helt i skabet. Måske var det den lange pauses skyld. Nu har spillerne fået en kamp i benene, og mon ikke der kommer lidt bedre gang i spillet og afleveringerne samt skarpheden lige har fået en tand opad.

Trænerstaben vil helt sikkert hæfte sig ved, at SønderjyskE i tredje periode kom  godt igen, og momentum fra den gode slutspurt skal tages med over i fredagens kamp. Spillet i powerplay var også ganske opløftende med tre mål på otte overtalssituationer. Derimod skal det defensive spil forbedres, da Esbjerg alt for let kom til farlige afslutninger.

På spillerfronten lyste Cory Quirk igen op. Han scorede to gange og kom dermed på måltavlen for tredje kamp i træk, og så dominerende han igen fra faceoff-pletten, hvor han vandt 72 % af sine faceoffs. Dermed var han den bedste spiller i den kategori i de to semifinaler ligesom han også var det i kvartfinalerne.

Der er kampstart kl. 19.30 i Granly Hockey Arena, og mon ikke der kommer tryk på. I al fald er der sikret god opbakning fra de mange medrejsende supportere.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus