Søg

Alle mand til Hobro

Søren Pabst, 27. april 2016, kl. 15:35

Optakt Hobro IK – SønderjyskE

Lørdag klokken 16.00 træder de lyseblå helte atter ind på grønsværen i en kamp, hvor vi er blevet gjort til favoritter på forhånd.
Denne gang hedder lokationen DS Arena – nærmere betegnet skal vi en tur til Hobro og vi skal have alle mand med, spillerne har brug for stør støtte. Hobro IK har kun hentet 11 point i sæsonens hidtil 26 spillede kampe. Dette har således betydet, at de har måttet tage sig til takke med rollen som bundprop i denne sæson, hvor man befinder sig på en øjeblikkelig 12. plads med hele 14 point op til stregen.
De 4 andre hold i topstriden mødes indbyrdes, FCK i mod FCM og AaB i mod BIF.
Derfor kan vi med garanti gøre vores egen position i topstriden endnu bedre, såfremt vi kan hive 3 point i Hobro, da vi er sikre på at nogen af vores konkurrenter i topstriden, kommer til at snuble.
Derfor al mulig grund til at tage turen nordpå for at støtte Jyllands bedste fodboldhold.

Hobro IK ansatte for nyligt Ove Pedersen til at overtage tjansen i kampen om overlevelse efter at sidste års succestræner Jonas Dal drog videre og forsatte sit trænereventyr i Esbjerg.
Ove Pedersen er et kendt ansigt i dansk fodbold og er en træner der har været i gamet i mange år. Han rummer dermed en god portion erfaring.
Han har tendens til at spille en kompakt og meget direkte form for fodbold og det forventer vi også at se i lørdagens opgør.
Vi må formode at Hobro kommer i noget der ligner en 3-5-2 formation, men som også i perioder kan komme til at ligne en 5-3-2 formation, alt efter hvordan kampen rent taktisk udspiller sig.
Vi skal være opmærksomme på de mange, dybe bolde der vil komme fra Hobro i denne kamp. Hobro er hårdt presset i Alka Superligaen i denne sæson og selvom vi har hentet flere point end lørdagens modstander skal vi stadig være varsomme og fokuserede på at kunne blive udfordret på deres meget direkte filosofi til spillet.

Hold øje med vores spiller
Pierre Kanstrup
I og med at Hobro formentligt kommer til at smide mange lange bolde frem kan Pierre Kanstrup meget vel få en hovedrolle i denne kamp sammen med hollandske Kees Luijckx i den centrale del af forsvaret. De bliver vigtige i de direkte dueller med Hobro spillerne – Specielt ved standardsituationer, både offensivt såvel som defensivt.
Det forventes at der bliver tænding på fra første fløjt og at der kommer masser af fysisk fight til tilskuernes fortjeneste, og hér får det SønderjyskE midterforsvar en vigtig rolle.

Hold øje med deres spiller:
Anders Egholm
Her skal vi kigge tilbage i SønderjyskE-arkiverne, da Anders Egholm kunne være et meget godt bud på en nøglebrik for Hobro; En utrolig stærk, konsekvent duelspiller som besidder store evner i luftrummet og i tætte nærkampe med modstanderen.
Mange lyseblå hjerter husker hans tid i midterforsvaret med Sölvi Ottesen, som resulterede i en bundsolid forsvarsstamme i Superligaen.
Man må forvente at der kommer mange nærkampe mellem Egholm og Bechmann i lørdagens kamp og at der bliver kamp til sidst fløjt!
Egholm kvitterede sågar med en enkelt scoring i Hobros remis mod Esbjerg senest.

Det siger vi inden kampen:
Det er en svær kamp, trods at Hobro IK ligger sidst i tabellen, så er det et hold der begyndt at spille bedre og har gjort det svært for deres seneste modstandere, vi ved det altid er svært at spille i Hobro.
Vi skal spille godt for at vinde, det er et fysisk stærkt hold og de kan godt matche os på fysikken, så vi skal også være stærke, siger Tommy Bechmann til SønderjyskE Fodbold.

Det siger de inden kampen:
Hobro IK har endnu ikke udtalt sig om kampen.

Tror du på at Tommy Bechmann bliver første målscorer i kampen igen, så kvitterer Danske Spil i skrivende stund med odds 4,80 pengene igen.

Læs også: https://www.soenderjyske.dk/fodbold/forventningerne-resten-saesonen-2/


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus