Anders Gormsen, 6. maj 2016, kl. 17:30
Det er grundspillets nr 1, Team Tvis Holstebro der tager imod SønderjyskEs håndboldherrer når det går løs i slutspillets 5. runde, lørdag aften i Holstebro.
De to hold har spillet tre kampe mod hinanden i denne sæson indtil videre og hver gang er det endt med en sejr til Team Tvis Holstebro. I grundspillet tabte vi med 1 hjemme 2 ude og i slutspillets første kamp endte det igen med et smalt nederlag på 1 mål, 22 – 23.
Det er derfor sidste udkald hvis de lyseblå skal have point mod TTH i denne sæson og cheftræner Morten Henriksen ser da også frem til opgøret
– Ja, nu må vi se om ikke vi kan nappe de to point, vi synes efterhånden det må være vores tur, efter tre tætte opgør. Vi forventer det bliver en ligeså tæt kamp denne gang og håber vi kan få noget med hjem.
Hvis vi skal have point ud af kampen gælder det om at få mobiliseret kræfterne fra en bred trup. Forstået på den måde at vi, ligesom i kampen mod Skjern, får alle mand til at slå til.
Vi skal lykkes med alle facetter i spillet, det er ikke nok at dække godt op og så tro det nok skal gå. Vi skal lykkes hele vejen rund mod et Team Tvis Holstebro holdd der også har brug for point for at sikre sig semifinalepladsen og mon ikke de regne med at det er nemmere mod nr 8 i grundspillet end mod Skjern, der blev nr. 4 –
Team Tvis Holstebro – SønderjyskE spilles lørdag d. 7. maj kl. 18.00 i Gråkær Arena