Søg

SønderjyskE henter Fernandes i AGF

Kell Haugaard, 20. juni 2016, kl. 5:30

SønderjyskE henter Fernandes i AGF

Superligasølvvinderne fra SønderjyskE har med omgående virkning hentet Lukas Fernandes i AGF. Den 23årige målmand har spillet en række kampe på forskellige ungdomslandshold, og har netop også været med OL landsholdet i Korea.
Nu glæder sportschef Hans Jørgen Haysen til sig at modtage ham til sæsonens første træningspas i Haderslev:
– Lukas Fernandes er en spændende og talentfuld målmand, som vi i første omgang henter ind som back up for Marin Skender.
Men vi håber, og tror på, at han kan udvikle sig til at blive holdets førstemålmand, og vi glæder os til at byde ham velkommen ombord.

Lukas Fernandes har underskrevet en 2årig kontrakt.

SønderjyskE siger samtidigt farvel og tak for kampen til Jens Rinke, som dermed ikke fik forlænget kontrakten:
– Det har været en rigtig svær beslutning, understreger Hans Jørgen Haysen, og fortsætter:
– Det er også derfor, at vi gør det så langt inde i ferien. For vi var helt afklarede med, at vi kun skiftede, hvis vi fandt den rette person set med de sportslige briller.
Jens Rinke er en fantastisk, sympatisk og loyal fyr. Vi håber virkelig, at han kommer ud, og står regelmæssigt i en anden klub, og her kan vi kun give ham vores varmeste anbefalinger, slutter Hans Jørgen Haysen.

Fakta Lukas Fernandes
Alder:             23 år (01.03. 1993)
Højde:            186 cm.
Vægt:             82 kg.
Position:         Målmand
Kontrakt:        2 år (30.06. 2018)
Landskampe:  Bl.a. en række ungdomslandsholdskampe (U16, U17, U18 og U19)
Tidligere klubber: Lyngby BK, AGF


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus