Søg

Lokalt talent gennem nåleøjet

Kell Haugaard, 28. juni 2016, kl. 5:30

Lokalt talent gennem nåleøjet

Endnu en spiller fra SønderjyskEs egen talentfabrik og Haderslev Idrætsakademi får adgang til det forjættede land og superligaholdet.

Han er lige blevet student fra Haderslev Katedralskole, og har afsluttet tre år på Haderslev Idrætsakademi. Nu får Sønderborgdrengen Erik Nissen også mulighed for at prøve sig af sammen med de øvrige talenter i SønderjyskEs bruttotrup.
Den 19årige forsvarsspiller har underskrevet en kontrakt, som løber til det kommende årsskifte, og det giver ifølge sportschef Hans Jørgen Haysen god mening:
– Erik Nissen skal efter sommeren læse enkeltfag, som forberedelse til hans videre uddannelse, og det har samtidigt også givet ham en mulighed snuse lidt til udfordringerne i den professionelle fodboldverden.
Vi er først og fremmest meget glade for, at vi nu igen skal teste ét af vores egne talenter. Vi har et stærkt og forbilledligt samarbejde med mange af landsdelens fodboldklubber, og endnu engang er det en spiller, der har trådt sine barnestøvler i én af samarbejdsklubberne, som kommer gennem nåleøjet.
Erik Nissen er god, spillende forsvarsspiller, som samtidigt er meget forudseende. Han er dygtig i det opbyggende spil, og har, meget vigtigt, som central forsvarsspiller en god højde. Han skal i den næste periode bygge videre på det fysiske, og vi glæder os til at følge hans udvikling i de kommende måneder, slutter Hans Jørgen Haysen.

Fakta Erik Nissen
Alder:             19 år (05.02. 1997)
Højde:            193 cm
Vægt:             82 kg
Position:         Central forsvarsspiller
Kontrakt:        31.12. 2016
Trøjenr.:          Ikke oplyst
Tidligere Klubber: Midtals IF, FC Sønderborg, SønderjyskE (U17 & U19)

4.-Erik-Nissen_U19


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus