Per Jessen, 28. juni 2016, kl. 10:43
Vi bringer her lidt praktisk information vedrørende hjemmekampen i Europa League-kvalifikationen mod Strømsgodset IF. Kampen spilles torsdag den 14. juli kl. 19.00 på Sydbank Park.
Indgangsdørene åbner kl. 17.30.
Følgende indgange skal benyttes:
Alle med billetter til Pro Tech CNC Tribunen og skybokse:
Benytter indgangen midt på tribunen fra Louisevej
Alle med billetter til Davidsen Tribunen:
Benytter indgangen på 1. sal i Haderslev Idrætscenter
Udeholdet:
Benytter den sædvanlige indgang for udeholdet
Sæsonkortholdere:
Sæsonkort, ståpladser (gælder også Dansani Ungdomskort): Bruger kortet som adgang til kampen. Giver adgang til siddepladserne på VUC Stemningstribunen. Benytter indgangen i Haderslev Idrætscenter 1. sal.
Sæsonkort, VUC Stemningstribunen (gælder også Dansani Ungdomskort): Bruger kortet som adgang til kampen. Giver adgang til siddepladserne på VUC Stemningstribunen. Benytter indgangen i Haderslev Idrætscenter 1. sal.
Sæsonkort, siddepladser (gæder også Dansani Ungdomskort) : Bruger kortet som adgang til kampen. Den sædvanlige plads benyttes også til denne kamp. Bemærk, at har du sæsonkort på Pro Tech CNC Tribunen (Vest-Tribunen) skal du benytte indgangen midt på tribunen fra Louisevej. Er det sæsonkort på Davidsen Tribunen (Øst-tribunen) skal du benytte indgangen via 1. sal i Haderslev Idrætscenter.
Erhvervsklub medlemmer:
Erhvervsklubkort gælder ikke til denne kamp. Der er sendt nyhedsmail ud til Erhvervsklub medlemmerne om, at de indtil den 3. juli kl. 23.59 gratis kan bestille (via eget login) antal siddepladser svarende til antal medlemskaber.
Billetsalget til kampen starter mandag den 4. juli kl. 11.00 via www.soenderjyske.dk