Søg

Ingen afgørelse på CASA Arena

Søren Pabst, 24. juli 2016, kl. 13:53

En solskinsdag på CASA Arena i Horsens bød på AC Horsens’ første Alka Superliga hjemmekamp i denne sæson. Og de lyseblå helte fra SønderjyskE var de gæstende.

Kampen blev indledt med forsigtigt spil fra begge sider, i en kamp, hvor det lignede at SønderjyskE stadig kunne mærke de 120 minutter fra torsdagens Europa League kamp.

Efter et kvarter åbnede kampen sig dig en smule op. En dødbold første til en løs bold i feltet, og AC Horsens midterforsvarer, Bubacarr Sanneh sparkede bolden i kassen til 1-0.

SønderjyskE forsøgte sig med et hurtigt modsvar, men en løs bold i feltet til Marc Pedersen blev ikke eksekveret ordentligt og strøg langt over mål. Efter 37 minutter fik SønderjyskE et frispark i højre side og bolden dalede mod bagerste stolpe, hvor Marc Dal Hende fik ramt bolden, og via en hjælpende hånd, fra en ikke heldig AC Horsens målmand, gik bolden i mål. 1-1 og nu kunne SønderjyskE sætte sig mere på spillet.

I anden halvlegs begyndelse var SønderjyskE fortsat mest på bolden, men uden at blive rigtig farlige.
Egentlig var anden halvleg en kamp med meget få chancer og kun til tider offensivt sprudlende spil. Begge hold forsøgte med udskiftninger at præge kampen, men indskiftninger af Mikael Uhre, Casper Olesen og Nicolaj Ritter gav ikke rigtig pote.

AC Horsens havde dog kampens største chance, i form af en dobbelt chance med gode skudforsøg mod kampens slutning. Heldigvis fik Skender dog afvist forsøgene.

Efter 6 tillægsminutter endte kampen 1-1 og holdene delte i porten.

SønderjyskE fik dermed deres første ALKA Superliga point i sæsonen.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus