Søg

SønderjyskE på ulvejagt

Rasmus Andersen, 20. august 2016, kl. 13:27

Af Rasmus Andersen

Søndag d. 21 gælder det FC Midtjylland på udebane. SønderjyskE skal forsøge, at hente sæsonens første sejr, efter et godt resultat i Europa League i torsdags.

FC Midtjylland har, ligesom os, spillet Europa League i denne uge. Modsat os, lykkedes det dog ikke for ulvene at få et godt resultat med fra det første opgør.

Tyrkiske Osmanlispor tog en 1-0 sejr på udebane, hvilket gør det meget svært for Midtjyderne i det omvendte opgør. Dermed er det muligvis et FC Midtjylland hold med ændringer, der møder de lyseblå helte på søndag.

Jakob Michelsen stillede i stærkest mulige opstilling i midtugen, men med en lidt friskere Simon Kroon, og en del spillere med kun få minutter i benene, kan det også være, at vi får et lidt anderledes SønderjyskE hold på banen i forhold til torsdagens kamp.

Hold øje med deres mand:
Paul Onuachu
I angrebet har FC Midtjylland, Alka Superligaens mest hovedstødsstærke mand, i den mere end 2 meter høje nigerianer. Onuachu har været målfarlige i seneste halvsæson, samt opstarten i Alka Superligaen. Hold øje med hans løb i feltet, både på indlæg fra kanterne, men så sandelig også på standardsituationer, hvor Kanstrup, Maak og Skender får masser af modstand i luftduellerne.

Hold øje med vores mand:
Marcel Rømer
Man overser tit de hårdtarbejdende midtbaneslidere, når de tager nærkampe, dueller og slåskampe, for at få både forsvaret og angrebet til at se bedre ud. Derinde, har Rømer virkelig slået igennem for SønderjyskE, hvor han, sammen med Madsen, Guira og Drachmann har sørget for, at vi ofte har stået solidt i defensiven. Rømer har ikke været målfarlig for SønderjyskE, men han har et glimrende blik for spillet, og har ofte haft tredje, eller fjerde, sidste fod på bolden, inden vi har scoret. Vi håber på, at Rømer kan levere endnu en god indsats overfor FC Midtjyllands dygtige midtbane.

Det siger de inden kampen: – “De bliver en kamp, hvor vi kommer til at være meget på bolden. De vil sikkert overlade meget af initiativet til os, og så forsøge at gøre det de er gode til. Så vi skal udnytte vores boldbesiddelse” siger André Rømer til fcmtv

Det siger vi inden kampen: – “Vi skal forsøge at tage de gode ting med fra Prag kampen i forhold til presset og hvordan vi står på banen. FC Midtjylland straffer os, hvis vi ikke står rigtigt”. Siger Johan Absalonsen til SønderjyskE Fodbold.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus