Søg

En hilsen fra det svenske!

Christina Nissen, 23. august 2016, kl. 14:38

Alexander Hansen har i morges sendt en lille beretning fra deres træningslejr.

Træningslejren startede i Ystad, hvor vi tjekkede ind på et hyggeligt spa hotel. Opholdet i Ystad bød på 2 kampe (2 sejre) og træning i både hallen og udenfor. Vi havde også et par møder, hvor vi har snakket målsætning og hvordan vi får holdet til at performe bedst i den kommende sæson.

Vores aftener stod på enten brætspil, kortspil eller hyggesnak. Der var også en del, der tog en dukkert i poolen eller slappede af i boblebadet.

IMG_4395

 

IMG_4394

Efter tre dage i Ystad, gik turen til Kristianstad. Her har vi også både trænet håndbold og styrketrænet.
Igår (mandag), spillede vi den ene ud af to kampe mod Kristianstad. Den kamp tabte vi desværre efter en god fight. Hele 9 mand var ukampdygtig, pga. diverse skader/sygdom,
Vores fysrioterapeut Tine knokler med at få spillerne klar og der arbejdes på højtryk rundt om i de enkelte værelser.

IMG_4392

 

De mange træninger og kampe, fremmer vores sammenspil og er godt for os alle. Trænerduoen evaluere kampene og inddrager os spillere i dialog om vores præstationer.

I dag og i morgen, har vi træning i hallen og en kamp mere mod Kristianstad, hvor vi håber på revanche! Vi vil i hvertfald yde vores til at det bliver en god kamp, og de skal nok få kamp til stregen.

 

IMG_4393

Fællesnævner for både opholdet i Ystad og Kristianstad, er den fine kost og logi. Især maden i Ystad var rigtig fin.
Søndag aften stod den på OL håndbold, en fantastisk kamp, og vi sender et stort tillykke til hele landsholdet.

Vi glæder os til at se jer alle i Broager Sparekasse Skansen den 14. september.

 

Fra Alex

(Alexander Hansen)


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus