Søg

Det er blevet tid til en sejr

Kasper Poulsen, 23. september 2016, kl. 9:49

Optakt SønderjyskE – Vendsyssel

Årets første hjemmekamp og muligheden for at få den første turneringssejr i 1.Division. Der er bestemt en masse på spil, når udeholdet fra Vendsyssel kigger forbi Aabenraa Idrætscenter lørdag d.24.09 kl.15.00.

Udeholdet kommer med et nederlag i rygsækken, da de i første kamp tabte med 20-24 på hjemmebane til Fredericia HK. Dog var de i store perioder af 1.halvleg foran med et par mål, men smed det hele i 2.halvleg. Så man kan forvente et sultent udehold, som vil kæmpe for en toplacering denne sæson.

Profilerne på holdet er den nyankomne playmaker fra VSH 2000 Cathrine Sylvestersen, bagspilleren Ilda Kepcic som er kommet fra Randers HK og den meget unge bagspiller Anne Nørkjær som skiftede fra EH Aalborg forrige sæson. Og så er holdet godt besat på stregen med både Kaja Kamp Nielsen og Signe Hald.

Vendsyssel har fået samlet sig en bred trup, som måske er lidt urutineret, men til gengæld har potentiale muligheder.

Så der skal hårdt arbejde til, hvis de lyseblå skal sætte de første point på kontoen. Der skal gang i tempospillet frem af banen og så skal forsvarsdelen være på plads, hvis sæsonens første sejr skal hentes hjem.

“Der skal strammes op i det defensive arbejde, hvis vi skal sætte vores præg på dette opgør” slår Cheftræner Oli Kecman fast. “Vi har brug for, at vi overfor hinanden får vist, at vi kan holde vores defensive aftaler, så vi kan få gang i tempospillet. Vi har en fast tro på at vi kan optimere tingene i dette opgør og hente sæsonens første sejr. Men vi har brug for publikums opbakningen hele vejen igennem, da vi helt sikkert vil blive maks presset igennem kampen” slutter Cheftræner Oli Kecman.

Kampen spilles lørdag d.24.09 kl.15.00 i Aabenraa Idrætscenter.

 


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus