Søg

En kamp der skal vindes

Kasper Poulsen, 15. februar 2019, kl. 14:21

Optakt SønderjyskE – Oddense-Otting Håndbold

Når de lyseblå lørdag eftermiddag tager i mod oprykkerne fra Oddense-Otting, så er det et opgør som skal give en sikker sejr. For det har været en hård sæson for oprykkerne, som eller startede positivt ud og havde flere gode kampe i starten af sæsonen. På hjemmebanen havde de blandt andet et helt tæt opgør mod Hadsten Håndbold, som først til sidst i kampen kunne sejre med 23-22.

På udebane har det dog været noget svære for dem og indtil videre har det mindste nederlag de har lidt været på 11 mål. Sæsonen har ligeledes budt på en trænerfyring og et farvel til topscoreren Jeanette Madsen, så det har været hårde tider for Oddense-Otting.

Men andre spillere har fået markeret sig flot på holdet og stået for nogle individuelle gode præstationer. Det tidligere Holstebro talent Sanne Bech Hansen, har fra sin position på højre back været godt skydende og har formået at bidrage med mange mål for holdet. Et andet tidligere Holstebro talent nemlig Louise Nilsson, har måske været den mest iøjnefaldende spiller på holdet og har nogle stærke individuelle kvaliteter. Hun har dog været ramt af en del skader denne sæson.

Også Ann Cecilie Møller har efterhånden fundet sig til rette i 1.division og kommer med en god skudkraft og er ikke bange for at tage ansvar.

Hjemmeholdet giver comeback til Camilla Aastrup, som efter blot 2 kampe blev sat ud af spillet med en længere skade. Men nu lysner det for hende og hun trækker derfor den lyseblå trøje over hovedet og er tilbage på holdkortet. Et glædeligt gensyn med stregspilleren, som har store forsvarsmæssige kvaliteter og vil helt klart kunne forstærke den SønderjyskE defensiv.

Leonora Demaj har været tilbage på træningsbanen i løbet af ugen, men er endnu ikke på 100 %.

 

Det er indiskutabelt at vi skal have 2 point i dette opgør, men det er faktisk en kamp som vi glæder os rigtig meget til. For efter 2 ugers kamppause siden triumfen i Horsens, har vi brug for at komme i aktion igen og for spillerne handler det om at de gerne vil ud og vise deres kvaliteter på banen. Vi har noget forsvarsspil vi gerne vil bringe i kampen og samtidigt giver Aastrups comeback os, muligheden for at arbejde med forskellige angrebskombinationer. Så det her er bestemt et opgør, vi har store planer for og derfor handler det nu om at få det udført. 

Assistenttræner Kasper Poulsen

 

 

Kampen spilles lørdag d.16.02.19 kl.15.30 i Arena Aabenraa

 

 

 

Foto: Finn Poulsen

 


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus