Kasper Poulsen, 11. december 2016, kl. 12:12
SønderjyskE – Fredericia HK 1990 24-18 (12-8)
SønderjyskE Damer: Helena Løjborg 6, Yasmin Sieljacks 4, Emma Kiellberg 3, Rikke Hoffbeck 3, Camilla Nissen 3, Leonora Demaj 3, Celina Hehnel Hansen 1, Nina Bech 1
Fredericia HK 1990: Nanna Friis 6, Romy Bachmann 4, Mette Lassen 3, Christina Nielsen 2, Ida Skou Møller 1, Signe Ullstad 1, Anne Brinch-Nielsen 1
Det blev en kamp lige efter de lyseblås hoved. Man valgte fra start af at sætte udeholdets suveræne topscorer ud af spillet med en mandsopdækning. Og dette brød Fredericia sig bestemt ikke om. De havde svært ved at få rytme i deres spil og trods en udfordrende Mette Lassen på fløjen, var det tydeligt at de var ramt af mandsopdækningen.
SønderjyskE havde dog selv sine problemer med at få bolden ind over stregen og derfor stod der 5-5 efter 15 minutters spil. Men herefter kom der gang i tempospillet, hvor især Helena Løjborg og Rikke Hoffbech var dominerende.
Yasmin Sieljacks var tilbage på holdet efter en skadesperiode og var god for hjemmeholdet i flere perioder. Mens Leonora Demaj debuterede på hjemmebane, med en flot indsats og flere mål og assist til følge.
En pauseføring på 12-8 til de lyseblå, havde efterladt et godt indtryk blandt publikum som var mødt tilstærkt op til topopgøret. Og de skulle få mere at klappe af i løbet af 2. halvleg.
For en helstøbt holdindsats med et fantastisk forsvar var opskriften igennem hele kampen. Celina Hansen og Helena Løjborg løste deres defensive pligter perfekt og samtidigt lukkede Egestorp af i målet med flere afgørende redninger.
Største føring i løbet af kampen var en 8 målsføring ved stillingen 21-13. Det hele endte med en utrolig dejlig sejr på 24-18 og dermed er SønderjyskE tilbage i toppen af rækken. Samtidigt lysner skades situationen og julepausen kan forhåbentligt betyde lidt mere bredde i truppen, når holdet samles igen.
Det er altid dejligt at vinde håndboldkampe og jeg er især glad på pigernes vegne over at vi kunne levere sådan en flot indsats foran et talstærkt publikum. Vi har intentioner om at slutte stærkt af før jul og dette er vi godt på vej til. Nu vi skal have gjort arbejdet færdigt og fortsætte den positive udvikling vi er inde i, når vi næste weekend møder Bjerringbro på udebane.
Cheftræner Oli Kecman
Nu venter der sidste kamp inden juleferien, når holdet skal til Bjerringbro lørdag d.17.12.