Kasper Poulsen, 11. juni 2016, kl. 12:26
SønderjyskE Quizzen
Vi byder velkommen til holdets yngste spiller i SønderjyskE Quizzen. Navnet er Yasmin Sieljacks og det skal blive interessant at se om hendes talent er ligeså stort udenfor banen som på banen. Hun fik debut på SønderjyskEs 1. hold som 16 årig og har i den netop overstået sæson været en fast del af Liga truppen. Men nu venter der hende den største udfordring, nemlig de 7 spørgsmål i quizzen 🙂
Hvem endte lige udenfor slutspilspladserne i Dame Ligaen? Altså blev nummer 7.
(Yasmin med åben mund, der er total tavshed) Jeg sagde at statistikker ikke er min stærke side. Det er pinligt det her. SK Århus dukker op i mit hoved. Men jeg er ikke sikker. Jeg holder fast i min mavefornemmelse. Mit bud er SK Århus. Jamen Yasmin dog 🙂 Det er jo helt forkert. Det var jo Silkeborg-Voel og Nykøbing Falster der sloges til det sidste om 6.pladsen. Men svaret er faktisk København Håndbold, da de satte en flot slutspurt ind og snuppede 7. pladsen.
Hvor mange mål lavede Rikke Hoffbeck Petersen for SønderjyskE i Dame Ligaen denne sæson?
Hvor pokker skulle jeg vide det fra? Jeg ved hvad Cecilie Brandt har lavet. Nemlig 6 kasser. Den sidder der bare. Men Rikke? Jeg siger også bare 6 stk. Ja det må blive mit svar. Det var ellers stor tillid du havde til Rikke der. Men hun var jo rigtig meget skadet i sidste sæson og nåede derfor kun at deltage i 3 Liga kampe. Det rigtige svar er 2 mål.
Hvor mange spillere benyttede SønderjyskE sig af i denne sæson i Ligaen? (Vi accepterer +- 1) Den er let. Jeg tæller. Giv mig lige et øjeblik. Eeeejjjj nu glemmer jeg navnene. Skal lige have skrevet det ned. Den skal jeg simpelthen kunne den her. Jeg tror jeg svarer 18. Det er mit endelig svar. Den kører jeg hjem den her 🙂 Desværre Yasmin. Vi brugte faktisk hele 21 spillere i løbet af sæsonen. Du har sikkert glemt Celina Hansen som var med i starten af sæsonen og Steinunn Hansdottir som tog hjem til Island.
Endte Mie eller Sofie med den højeste redningsprocent i målet eller stod de helt lige? (Der bliver lavet store øjne af Yasmin) Hvorfor giver du mig 3 muligheder? Hmm. Jeg går efter at de har den samme redningsprocent. De er lige gode synes jeg og jeg kan lide dem begge 🙂 Sådan Yasmin. Du har helt ret! De endte begge på 27 %. Du har fået dit første point.
Hvilke 3 spillere lavede flest assist i Dame Ligaen inkl. slutspillet? Mulle, Hagmann. Er jeg nogenlunde på rette vej? Hvem er den sidste? Øøøhhh. Jeg siger bare Okkels. Ja jeg tror faktisk det er Okkels fra SK Århus. Det er virkelig godt set af dig at sige Mulle og Hagman, men at sige Okkels? 🙂 Jeg tror ikke engang at hun er i top 30 over spillere med flest assist. Estavana Polman lå længe til at være i top 3, men blev overhalet i slutspillet af Rikke Skov. Så det rigtige svar havde været Mulle, Hagman og Skov.
Hvor mange spillere var på banen i alle 22 kampe i denne sæson? Jeg prøver lige samme taktik igen. Skriver lige ned. Jeg holder mig til 5. Mie, Pernille, Løjborg, Stine og Emma. Jeg ender på disse 5 spillere. Jeg tror at der var et par kampe hvor Sofie ikke kom på banen, eller gjorde hun? Nej jeg holder mig til de 5 navne. Godt gået Yasi 🙂 Du rammer plet. Disse 5 spillere var de eneste der var på banen i alle 22 kampe.
Hvem er ifølge SønderjyskEs hjemmeside, holdets anfører Rikke Petersens helt store idol? (Der bliver hostet og Yasmin virker nervøs) Hvad har Rikke mon svaret? Har hun mon sagt Oli? 🙂 Den er svær den her. Umiddelbart tænker jeg at det må være en håndboldspiller, men hvem kan det være. Hmm fornemmer at det måske ikke er en håndboldspiller alligevel 🙂 Måske er det noget familie? Jeg skyder på bedsteforældrene. Jeg synes jeg blev guidet den vej 🙂 Vent det kan jeg ikke forestille mig! Giv mig lige et øjeblik. Nej mit endelig bud er bedsteforældrene, selvom jeg ikke føler mig særligt sikker på mit svar. Det er fornemt gået Yasmin. Du rammer fuldstændig plet på det sidste spørgsmål. Anførereren har svaret hendes bedsteforældre, da de er megaseje.
Dermed ender det med 3 rigtige til Yasmin og en placering i den bedre halvdel i stillingen.
Stillingen:
Emma 4 rigtige
Mie 4 rigtige
Pernille 4 rigtige
Yasmin 3 rigtige
Susanne 3 rigtige
Sofie 3 rigtige
Ricka 3 rigtige
Nadia 3 rigtige
Emily 2 rigtige
Rikke 2 rigtige
Stine 1 rigtig
Helena 1 rigtig