Per Jessen, 7. marts 2016, kl. 20:00
HC Odense – SønderjyskE Damer 31-24 (12-11)
HC Odense : Maja Jakobsen 8, Line Haugsted 6, Pearl Van Wissel 4, Jennie Linnell 4, Stine Svangård 3, Louise Kristensen 2, Sarah Iversen 2, Kamilla Kristensen 2
SønderjyskE Damer : Emma Kiellberg 8, Susanne Madsen 5, Helena Løjborg 4, Pernille Johannsen 3, Stine Knudsen 2, Kristina Logvin 1, Emily Baunsgaard 1
Det var en svær kamp der ventede de lyseblå da de var på besøg på Fyn. HC Odense har udspillet deres rolle omkring slutspillet, men har alligevel fået hevet nogle sejre i land i de seneste par kampe. Og spillematerialet er bestemt til mere.
Dette fik SønderjyskE at mærke i perioder da de var på besøg. For selvom det er spændende navne der optræder på dette HC Odense hold, så fik de lyseblå vist at de sagtens kan være med i dette selskab, så længe kræfterne rakte til det.
For det blev en 1.halvleg hvor det faktisk var SønderjyskE der var toneangivende og var i front af perioder af halvlegen. Men en yderst tændt Emma Kiellberg og en Susanne Madsen som var klar på at vise sig flot frem, lykkes det i store perioder at ramme hjemmeholdet hårdt.
Det var ikke meget der manglede for at udeholdet havde kunnet gå til pause foran med et par mål. Men desværre som er set et par gange før i denne sæson, havde modstanderen lige et afgørende momenter og derfor var det HC Odense det førte med 1 mål ved pausen.
2.halvleg var en tro kopi af 1.halvleg de første 15 minutter, hvor de lyseblå var fint med i opgøret og fik presset hjemmeholdet. Men i de sidste 15 minutter blev der skabt afstand og HC Odense kunne trække fra og vinde kampen med 7 mål.
Indsatsen var bestemt godkendt og havde der været lidt mere ressourcer at gøre med, skulle der være bragt mere tempo ind i kampen, da det normalt er de lyseblås styrke.
Men holdet fik vist at de bestemt har tænkt sig at forfølge alle muligheder i de resterende kampe og ønsker at slutte godt af i Ligaen.
Næste opgør er fredag d.25.03 kl.19.00 i Aabenraa Idrætscenter hvor Team Tvis Holstebro er modstanderen.