Søg

En kamp med stor betydning

Kasper Poulsen, 19. januar 2018, kl. 9:43

Optakt Horsens Håndbold – SønderjyskE

Endnu et brag af en kamp venter SønderjyskE, når de fredag aften skal en tur til Horsens. For det er nummer 2 og 3 i tabellen der mødes i en direkte duel. SønderjyskE er p.t. placeret foran Horsens i stillingen med 2 point mere, men Horsens mangler en kamp på udebane mod TMS Ringsted. Så det er helt tæt i toppen.

Den første kamp i Arena Aabenraa endte med en sejr til de lyseblå på 25-20, efter en kamp hvor Horsens sad på begivenhederne i store dele af 1. halvleg. Men hvor SønderjyskE lavede et stort comeback og fik vist en fremragende moral og fik udfordret Horsens lige der, hvor det gjorde rigtigt ondt.

Det er et Horsens hold som har mange af deres profiler gemt i bagkæden. På topscorerlisten finder man hele 6 bagspillere i top 7. Kun en enkelt stregspiller får sneget sig ind i top 3. Man kan konstatere at det er ensomt at være fløjspiller, når man bærer den gule trøje.

Deres 2 største profiler i bagkæden finder man på venstre back og playmakerpositionen. Hvor Sofie Fynbo og Amalie Jacobsen er ualmindelige vigtige for dem. Sofie Fynbo er ekstrem dygtig i 2. bølgen og har et gode drive op af banen. Hendes samspil med Märtha Hedenquist på stregen er i høj klasse og hun er ligeledes holdets topscorer.

Amalie Jacobsen har gjort ondt på mange hold indtil videre, da hendes gennembrud er svære at styre. Da hun kommer med fuld power og samtidigt kan skyde fra distancen, har hun været med til at gøre en forskel for Horsens indtil videre.

Mette Brandt Nielsen har haft stor succes med hendes fintespil og gennembrud i bagkæden. Og er en spiller som har været dygtig i mand-mand situationerne. Cecilie Thomsen har været spilleren, som har skullet løse udfordringen, når holdet har mødt modgang eller har manglet løsninger. Hendes afslutninger fra distancen, har givet point i flere kampe.

Märtha Hedenquist er en hård type i forsvaret og har taget adskillige udvisninger denne sæson, men samtidigt har hun været stærkt spillende på stregen og er holdets 3. mest scorende spiller. Holdet har flere typer som er dygtig til at spille hende og udnytte hendes styrker på stregen.

I målet har Frederikke Rasmussen været en god sidste skanse og er især dygtig på nærskudene. Hun har sammen med et stærkt forsvar, været den vigtigste grund til at Horsens indtager en plads i toppen.

SønderjyskE møder ind til kampen med en frisk pokalsejr i erindringen og har alle spillere klar til opgøret.

 

Vi møder et godt organiseret Horsens mandskab, som har været ligeså stabile som os selv denne sæson. De har måske den bredeste bagkæde i 1.division og har stort set hentet et nyt hold ind til denne sæson. De har uomtvistelig ambitioner om oprykning til Ligaen og vil herefter jul, mærke presset og nervøsiteten spille lidt ind, i kampen for at nå målet. Vi forventer en intens kamp, hvor Horsens vil komme med fysikken og hvor opbakningen til hjemmeholdet vil være stor. Men det bliver en oplevelse vi glæder os til. 

Assistenttræner Kasper Poulsen

 

 

Kampen spilles fredag d.19.01 kl.19.00 i Forum Horsens.

 

 

Foto: Finn Poulsen


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus