Kasper Poulsen, 2. april 2017, kl. 21:42
Fredericia HK 1990 – SønderjyskE Damer 24-28 (11-14)
Fredericia HK 1990: Romy Bachmann 9, Camilla Madsen 6, Mette Lassen 4, Anne Brinch-Nielsen 3, Ida Skou Møller 1 og Christina Nielsen 1
SønderjyskE Damer: Camilla Nissen 6, Emily Baunsgaard 6, Emma Kiellberg 4, Celina Hehnel Hansen 3, Helena Løjborg 3, Cecilie Kirkeby Brandt 2, Frida Blohm 2, Nina Bech 1 og Leonora Demaj 1
De lyseblå hentede søndag eftermiddag 2 vigtige point i topkampen på udebane mod Fredericia HK. Kravet inden kampen var en sejr og intet andet, da Roskilde om lørdagen noget overraskende havde vundet på udebane over førerholdet Ajax. Så hvis muligheden for at blive nummer 3 (evt. nummer 2) skulle holdes i live, måtte de lyseblå altså hente en sejr på en svær udebane.
Det var ellers Fredericia HK der fik drømmestarten da SønderjyskE allerede efter 2 minutter måtte indkassere kampens første udvisning. Det udnyttede hjemmeholdet til at bringe sig foran med 3-1. Men de lyseblå kæmpede sig flot tilbage og efter 15 minutters spil var kampen helt lige ved stillingen 8-8. Men herfra fik udeholdet fat og kunne bringe sig foran med 12-8! En flot holdindsats var grobunden for at SønderjyskE kunne gå til pause foran med 14-11.
For hjemmeholdet var det især Romy Bachmann der gang på gang, fik sat nogle flotte mål ind og sørgede for at kampen stadigvæk var helt åben.
Fra 2. halvlegs start fik de lyseblå bragt sig foran med 16-11 og man sad med en fornemmelse af at kampen kunne knække. Men Fredericia HK fik kæmpet sig tilbage igen og især Mette Lassen var godt spillende i denne periode. Så med 18 minutter tilbage af kampen, var den igen helt åben ved stillingen 19-18. Men hvor Camilla Nissen indtil da havde trukket et stort læs og spillet fremragende, så åbnede Emily Baunsgaard for storspillet og var forrygende i denne periode. Med 4 mål inden for 6 minutter var hun en ren enmandshær og viste stor vilje her.
Endnu engang fik man trukket fra og kunne bringe sig foran med 23-19. Men med 9 minutter igen blev kampen spændende, da Fredericia med 3 mål i træk fik reduceret til 23-22. De lyseblå ville dog have sejren og de vigtige 2 point og fik lukket kampen med 5 minutter igen.
Det endte derfor med en sejr på 28-24 og dermed kan holdet selv afgøre om det skal spille kvalifikationskampe til Ligaen den kommende tid. Dette vil kræve en sejr i sidste spillerunde på hjemmebane over Bjerringbro.
Vi havde alle muligheder for at lukke kampen noget før og det var derfor helt unødvendigt at vi skulle så meget igennem før kampen var afgjort. Men i sidste ende er sejren det vigtigste og derfor er vi selvfølgelig ekstrem glade for de 2 point. Der er ting vi skal have rettet til inden sidste spillerunde, men der er også ting vi kan tage med os videre og som er brugbare for os. Nu glæder vi os over at der er ekstra meget at spille for i sidste spillerunde på vores hjemmebane.
Assistenttræner Kasper Poulsen
Næste kamp er lørdag d.08.04 kl.14.30 i Aabenraa Idrætscenter, hvor Bjerringbro er modstanderen.