Kasper Poulsen, 18. februar 2018, kl. 13:51
Lyngby – SønderjyskE 17-18 (9-6)
SønderjyskE: Leonora Demaj 7, Ricka Falk Gindrup 3, Caroline Amalie Rasmussen 3, Celina Hehnel Hansen 2, Emma Kiellberg 2 og Emily Baunsgaard 1
Det var som at opleve et deja-vu da SønderjyskE var en tur forbi Lyngby hallen. For det mindede rigtig meget om den kamp holdet spillede mod Horsens på udebane. Der var mange af de samme scenarier som blev til virkelighed igen.
For de lyseblå gik til pause bagud efter en hård 1. halvleg, hvor man hele tiden hang efter. Modstanderens målmand stod outstanding i målet. Der blev brændt 3 straffekast. Leonora Demaj afgjorde kampen i de døende sekunder og resultatet blev præcis det samme som mod Horsens.
Så der er bestemt ikke noget at sige til, hvis de SønderjyskE fans havde brug for at sunde sig efter endnu et drama. For det holdt rigtig hårdt, men spillerne formåede at holde hovedet koldt og viste en fremragende moral, da det hele skulle afgøres.
Det hele startede ellers perfekt og man kunne bringe sig foran med 2-0. Men herefter blev selv de største chancer brænd og hjemmeholdet fik stor succes med at spille lange angreb og teste de lyseblås tålmodighed.
Lyngby kunne af flere omgange bringe sig foran med 3 og 4 mål i løbet af 1. halvleg, mens SønderjyskE leverede en uinspireret 1. halvleg og fortjent blev straffet for dette.
2. halvleg blev yderst spændende og begge hold kæmpede fortrinligt, selvom der var mange ting der ikke lykkes i begge lejre. Hjemmeholdet kæmpede lidt med ressourcerne, da de var skadesramte op til opgøret, mens de lyseblå kæmpede med at finde den rette spilrytme og en opstilling der fungerede.
Den fandt man i løbet af 2. halvleg og med en hærfører i Leonora Demaj, fik holdet kæmpet sig godt tilbage i kampen. Ricka Gindrup skal bestemt også roses for hendes sublime indsats, hvor hun med nogle gode ryk op af banen og stærkt forsvarsspil, var med til at sørge for at de lyseblå kunne kæmpe sig tilbage i kampen igen.
Med 9 minutter tilbage af kampen, lignede det at SønderjyskE ville trække fra, da de for første gang kunne bringe sig foran i 2. halvleg ved stillingen 15-14. Men hjemmeholdet havde bestemt ikke givet op og formåede at lave 3 mål i træk og bringe sig foran med 17-15. Det lignede en afgørelse på kampen.
Men Leonora Demaj var bestemt ikke færdig med at imponere og fik først reduceret til 17-16 og så satte Emma Kiellberg et yderst vigtigt mål ind på straffekast til stillingen 17-17 med blot 2 minutter igen, efter at de lyseblå havde brændt deres 3 seneste straffekast.
Lyngby fik alle tiders chance for at bringe sig foran, da de fik lov til at have bolden i 1 minut og 30 sekunder, men det løb ud i sandet for dem og så var det pludselig SønderjyskE der kunne angribe for sejren.
Kontramuligheden blev søgt, men da dette ikke lykkes, blev der taget en timeout med blot 7 sekunder tilbage af kampen. Spillet blev sat op til Leonora Demaj og hun svigtede bestemt ikke. For 2. gang i sæsonen afgjorde hun en kamp i de døende sekunder.
Jubelen kunne bryde løs og 2 vigtige point blev taget med hjem til Sønderjylland.
Det er helt utroligt, at vi med sådan en dårlig indsats, kan ende med at stå med sejren. Det fortjener spillerne stor ros for og igen fik vi vist at vi har moralen til at komme tilbage, selvom vi er maks presset. Det handler om at vinde og de 2 point betyder rigtig meget for os, men jeg er overbevist om at vi tager mange ting med os fra dette opgør og kommer stærkere ud som hold, efter sådan en oplevelse.
Cheftræner Oli Kecman
Næste kamp er på udebane mod Skanderborg Håndbold, søndag d.25.02 kl.15.00 i Fælledhallen.
Foto: Finn Poulsen