Yasmin Solak, 9. oktober 2020, kl. 22:29
Det blev desværre ikke til to point for SønderjyskE i dag da TMS Ringsted gæstede arenaen. Kampen endte 27-29.
Efter to sejre i træk for SønderjyskE blev det desværre ikke til en tredje i dag, da SønderjyskE spillede en tæt kamp mod TMS Ringsted, hvor Ringsted endte med at løbe med sejren.
Kampen startede meget jævnt ud, og efter ni minutters spil scorede Sofie Schelde, til stillingen 4-4.
SønderjyskE begyndte at tage mere fra, og da der var spillet 16 minutter af kampen scorede Eline Osland til stillingen 8-6.
TMS Ringsted kom dog godt igen og satte nogle hurtige mål ind i slutningen af første halvleg, og SønderjyskE gik til pause med stillingen 12-15 og dermed bagud med tre mål.
SønderjyskE startede godt ud i anden halvleg, og efter 39 minutters spil scorede Cecilie Bjerre på straffe til stillingen 17-18, og pigerne var dermed bagud med et mål.
Generelt gennem resten af anden halvleg fordelte kampen sig meget jævnt dog var TMS Ringsted skarpest til sidst.
Camilla Aastrup satte SønderjyskE’s sidste mål ind med halvandet minut tilbage af kampen, og slutresultatet blev 27-29.
Clara Thomsen og Camilla Aastrup blev begge topscorere for SønderjyskE med fem mål hver.
Fakta
Kampen i tal
SønderjyskE – TMS Ringsted 27-29 (12-15)
Mål, SønderjyskE: Clara Thomsen 5, Camilla Aastrup 5, Eline Osland 4, Pernille Johannsen 3, Sofie Schelde 3, Cecilie Bjerre 2, Kathrine Kubicki 2, Jackie Moreno 1, Alberte Kristensen 1, Johanne Graugaard 1.