Yasmin Solak, 16. januar 2020, kl. 14:45
SønderjyskE spiller på lørdag årets tredje kamp mod Gudme HK. Kampen spilles i Gudme klokken 14:00.
Efter weekendens flotte sejr er det nu igen tid til kamp for SønderjyskE. Kampen er også på udebane i denne uge, den her gang mod Gudme HK på lørdag den 18. Januar.
SønderjyskE’s bagspiller Sofie Schelde-Rasmussen sætter nogle ord på forventningerne til weekendens kamp.
-Jeg tror det bliver en fed og spændende kamp på lørdag, vi har præsteret rigtig godt i weekenden og slog Ringkøbing som lå i toppen. Nu skal vi så møde Gudme som vi spillede uafgjort mod, sidste gang vi mødte dem. Vi skal have fokus på os selv og bevise, at vi har rykket os fra de tidligere kampe vi har spillet, hvor vi smed dumme point væk. Vi skal vise, vi også kan spille godt og som et hold, selvom vi ikke møder rækkens nummer et, fortæller Schelde-Rasmussen.
– Vi har klare forventninger om, at vi virkelig give den gas, spille en god kamp og så forhåbentligt tage to point med derfra, efter en god holdpræstation, slutter Sofie Schelde–Rasmussen af.
Kampen spilles i Gudme på lørdag klokken 14:00.