Søg

SønderjyskE forlænger med teknisk stærk makedoner

Per Jessen, 8. maj 2018, kl. 5:30

Sara Mitova fortsætter i SønderjyskE, hvor fløjspilleren har underskrevet en ny ét-årig kontrakt.

21-årige Sara Mitova kom sidste sommer til SønderjyskE med kampe i Champions League og på det makedonske landshold i bagagen. I den første sæson i Danmark blev det til 22 kampe for SønderjyskE i 1. Division med 35 mål til følge.

– Sara er en dygtig og teknisk meget stærk fløj. Hun kan lave finurlige skruebolde og andre sjove ting af høj kvalitet. Sidste sæson var hendes første i udlandet, og hun skulle selvfølgelig først lige finde sig til rette. Jeg er spændt på at se hende udvikle sig yderligere næste sæson, siger sportschef og cheftræner Olivera Kecman.

Den unge makedoner kommer også næste sæson til at danne duo på venstrefløjen med 20-årige Rikke ”Junior” Hoffbeck.

– Vi er stærkt besat på venstre fløj med Sara og Junior, som er et godt makkerpar. De har forskellige kompetencer, og det gør, at jeg kan være kreativ på den position, siger Kecman.

Fakta Sara Mitova
Alder: 21 år (05.10.1996)
Nationalitet: Makedonien
Højde: 172 cm
Position: Venstre fløj
Kontrakt: 1 år (30.06.2019)
Tidligere klubber: WHC Vardar, HC Vardar


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus