Yasmin Solak, 1. december 2020, kl. 11:16
SønderjyskE kom godt op på hesten igen i weekenden, da de fik en stabil sejr over AGF Håndbold. Slutresultatet blev 33-19.
AGF gæstede i søndags Arena Aabenraa til endnu en turneringskamp for SønderjyskE.
SønderjyskE startede kampen skarpt ud. Efter otte minutters spil scorede Rebecca Sønderskov til stillingen 6-2 og SønderjyskE var dermed foran med fire mål.
Pigerne holdt føringen og da der var spillet 19 minutter af kampen scorede Camilla Aastrup til stillingen 11-4.
AGF fik dog halet en smule ind pigerne i slutningen af første halvleg, og SønderjyskE gik til pause med stillingen 16-13.
SønderjyskE var klar fra anden halvlegs start og kom på syv minutter foran 20-13, efter et mål fra Eline Osland.
Pigerne fortsatte målstimen og efter 42 minutters spil satte Ricka Gindrup et mål ind til stillingen 24-13.
SønderjyskE spillede en overlegen kamp og sejren var aldrig i fare. Cecilie Bjerre satte kampens sidste mål ind til slutresultatet 33-19.
Kampens topscorere blev Rebecca Sønderskov, Cecilie Bjerre og Eline Osland, hver med seks mål.
Fakta
Kampen i tal 33-19 (16-13)
Mål, SønderjyskE: Rebecca Sønderskov 6, Cecilie Bjerre 6, Eline Osland 6, Lene Østergaard 4, Pernille Johannsen 4, Camilla Aastrup 3, Sofie Schelde 1, Ricka Gindrup 1, Jackie Moreno 1.