Søg

SønderjyskE klar til stor opgave mod Horsens

Yasmin Solak, 8. maj 2021, kl. 8:43

På søndag tager SønderjyskE turen til Horsens for at spille den første af de afgørende oprykningskampe til Bambusa Kvindeligaen. Kampen starter klokken 15:00.

Efter en spændende kamp i søndags, der medførte sejr til SønderjyskE, tager de nu på søndag turen til Horsens, hvor de skal spille mod ligaholdet.

Cheftræner Peter Nielsen er klar til opgaven.

-Jeg glæder mig, shit jeg glæder mig, det her er jo lidt et ønskescenarier for os. Vi skal ud og spille mod nogen fra en anden liga, og jeg håber vi er godt forberedte. Vi har brugt ugen på nogle taktiske småting, men alfa og omega bliver vi er klar til den store fysiske opgave. Da det blev sikret i søndags, at vi skulle spille mod Horsens, har jeg bl.a. set samtlige kampe, kigget på hvordan vi skal spille og fået lagt en kampplan ud fra det. Vi kan spille meget frit ift. vi selvfølgelig gerne vil vinde, men dem vi skal spille i mod har kniven for struben ift. at de skal vinde. Det er vigtigt kampen ikke er afgjort efter ti minutter, vi skal holde ved så lang tid som muligt, så det kan skabe noget usikkerhed hos Horsens, fortæller Peter Nielsen.

Kampen spilles i Horsens og fløjtes i gang klokken 15:00 på søndag.

Foto: Finn Poulsen


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus